Danmark må ikke vende det blinde øje til

Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Flere debatindlæg her i avisen har i den seneste tid kritiseret DA-fællesskabet for vores udspil, der – efter svensk forbillede - sigter på at få flere danskere i beskæftigelse. Hensigten med udspillet er at skabe en respekt for aftalesystemet, få flere danskere i arbejde i den private sektor, øge velstanden i Danmark og sikre, at vi også efter 2020 kan betale udgifterne til velfærdssamfundet.

F.eks. mener Pelle Dragsted, folketingskandidat for Enhedslisten (10/4), at de svenske reformer er en katastrofe, og at de ikke havde den lovede virkning, nemlig at ”motivere til at arbejde”. Og Rasmus Gustafsson, fremfører (13/4), at det kun er ”en forsvindende lille del” af danskerne, for hvem det økonomisk set ikke kan betale sig at arbejde.

Vi er helt uenige. Siden 2006 er det lykkedes Sverige at nedbringe antallet af offentligt forsørgede med 200.000 personer, og i samme periode har den svenske beskæftigelsesfrekvens overhalet den danske og er nu 2 procentpoint højere. De tal er uomgængelige. Reformerne i Sverige virker. Og hvad angår spørgsmålet, om den ”forsvindende lille del”, så har Finansministeriet beregnet, at der er ca. 133.000 danskere, der tjener under 2.000 kr. om måneden ved at være i job frem for på overførselsindkomst.

Desuden mener vi, at det for mange mennesker er sundt at arbejde. Mennesker får et bedre liv, hvis de har noget at stå op til om morgenen, og et job er samtidig den sikreste vej til en attraktiv livsindkomst.

Man må huske, at udgangspunktet for vores udspil er, at dansk økonomi er udfordret: Efter 2025 har vi udsigt til store underskud på de offentlige budgetter i flere årtier fremover. Den danske vækst har i mange år været lav, og det risikerer den også være mange år frem. Samtidigt finder flere og flere udlændinge arbejde i Danmark, mens flere og flere danskere bliver forsørget af det offentlige. De udfordringer er åbenlyse, og vi må ikke vende det blinde øje til dem.

En anden kritik kom (11/4) fra SF’s gruppeformand, Jonas Dahl (JD), der mener, at DA ”sparker nedad”. Det er et helt urigtigt billede, han tegner. DA ønsker, ligesom JD, at passe på de svageste i samfundet. De mennesker, der ikke kan arbejde, skal samfundet naturligvis fortsat tage vare på. Men vi mener også, at de mennesker, der har evner til at arbejde, skal og bør i job. Derfor er det nødvendigt, at det altid kan betale sig at arbejde.

Bragt i Information den 28.4.2015