Ingen usikkerhed om DA’s tal

DR’s program, Detektor, gennemgår på DR’s hjemmeside DA’s udspil ”Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark”. Dette udspil indeholder en beregning, som viser, at Danmark relativt bruger 60 mia. kr. mere på offentlige indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder end Sverige. DA kan klart afvise den usikkerhed om tallene, som Detektor forsøger at skabe.

DA bygger på opgørelser fra OECD, der er den institution, der har størst ekspertise i internationale sammenligninger.

OECD opdeler sociale ydelser i tre hovedgrupper:
Offentlige indkomstoverførsler, aktiv arbejdsmarkedspolitik og serviceydelser. Indkomstoverførsler opdeler OECD efterfølgende i to kategorier til erhvervsaktive og til ældre på baggrund af de konkrete ordninger i de enkelte lande, således at tallene bliver sammenlignelige.

OECD’s tal viser, at Danmark bruger 7,9 procent af BNP på offentlige indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder, mens Sverige bruger 4,5 procent af BNP. Når der korrigeres for, at danske overførselsmodtagere betaler mere tilbage i skat, så betyder det, at Danmark bruger 60 mia. kr. mere end Sverige.

Detektor har følgende kritikpunkter:
Detektor kritiserer DA/OECD’s tal for indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder, idet de mener, at der bliver udeladt relevante ydelser fra kategorien ”aktiv arbejdsmarkedspolitik”. Detektor fremhæver alene en enkelt post inden for den aktive arbejdsmarkedspolitik, nemlig ydelser til arbejdsløse i uddannelsesaktivering, men det giver ingen mening at fiske en enkelt ydelse frem og påstå, at det giver et mere retvisende billede at flytte denne ydelse fra den ene til den anden kasse. Hvis man vil inddrage ydelserne under den aktive arbejdsmarkedspolitik i indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder, så er man nødt til at inddrage alle ydelser, og da Danmark bruger 2,2 procent af BNP på aktiv arbejdsmarkedspolitik mod Sveriges 1,2, så taler det for, at en sådan inddragelse snarere vil udvide spændet mellem Danmark og Sverige end at indsnævre det.

Detektor kritiserer DA/OECD for at medregne efterlønnen i Danmark, men se bort fra ”den tilsvarende ydelse i Sverige”. Den ordning, som Detektor henviser til, er en bestemmelse i den svenske folkepension, som betyder, at svenskere kan vælge at gå på folkepension, før de bliver 65 år, hvis de selv finansierer det med en lavere folkepension resten af livet. Udgifterne til folkepension for personer under 65 år modsvares derfor af lavere udgifter til folkepension for disse personer, efter de er blevet 65 år.

Detektor kritiserer DA for at basere sig på bruttotal. Forskellen på brutto og nettotal er, at der i nettotallene er trukket fra, hvor stor en del af pengene der løber tilbage i statskassen i form af skatter og afgifter. Bruttotal er den almindelige måde at sammenligne offentlige udgifter på, uanset om man taler om udgifter til forskning, uddannelse eller militæret. DA har naturligvis gjort opmærksom på, at der er tale om bruttotal.

Detektor går også ind i adm. direktør Jørn Neergaard Larsens fremlæggelse af DA’s udspil:

I TV Avisen kl. 18.30 den 7. april 2015 udtaler adm. direktør i DA Jørn Neergaard Larsen: ”Vores statistikker viser, at Danmark har en sygdomsfrekvens for voksne, der skulle være cirka 50 procent højere, end den er i Sverige, når man bliver forsørget af det offentlige. Det er jo medicinsk ikke korrekt. Det er ydelsesbestemte sygdomme, som trækker os så højt op”.

Når der bruges ordet ”skulle” og ikke ”er”, så er det netop for at prøve at finde en forklaring på, hvorfor Danmark bruger så meget mere på overførselsindkomster:

  • Hvis man er i den arbejdsdygtige alder, er udgangspunktet, at man arbejder. Der kan dog være årsager til, at man ikke arbejder og lader sig forsørge af det offentlige. De årsager er primært ledighed eller helbred.
  • Ledigheden er højere i Sverige end i Danmark, og ledighed kan derfor ikke forklare, hvorfor Danmark har flere på offentlig forsørgelse end Sverige.
  • Målt på udgifterne skulle man derfor tro, at danskerne er tilsvarende mere syge end svenskerne, men det er jo medicinsk ikke tilfældet.
  • Det højere fravær fra arbejdsmarkedet i Danmark må alt andet lige derfor skyldes ydelsessystemet. F.eks. at vi har flere ydelser, andre ydelsesniveauer, andre kriterier for at modtage ydelserne m.v. Det er det, der menes med ”ydelsesbestemte sygdomme”.

Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen:

”Det grundlag, DA har arbejdet på, er OECD’s opgørelser. Detektor har stillet os rigtig mange spørgsmål og har fået mange skriftlige og mundtlige svar. Detektor drager sine egne konklusioner på et grundlag, der er uklart for os, men har ikke skabt den mindste sandsynlighed for, at Detektor er klogere end OECD”.

Mere viden

Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark, April 2015

Arbejdsmarked
30. april 2015
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk
LÆS MERE
Mere viden