Stor ros til Dansk Flygtningehjælp

Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Tirsdag i denne uge slog generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp alarm over den svage tilknytning til arbejdsmarkedet, som flygtninge og indvandrere har i Danmark, og foreslog lavere løn i en periode. Jeg deler fuldstændig Andreas Kamms analyse af, at Danmark står overfor en kæmpe udfordring, hvis vi fremover skal kunne løse den fastlåste situation, som integrationen af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere er præget af i dag. Jeg deler også analysen af, at det ikke hjælper at gøre mere af det samme, hvis flere flygtninge og indvandrere for alvor skal i job.

Andreas Kamm fortjener derfor stor ros for at sætte den fejlslagne integration så fornemt på dagsordenen og komme med konkrete løsninger.

Når Dansk Arbejdsgiverforening er forbeholden i forhold til den konkrete løsning med indslusningsløn til flygtninge og indvandrere, så skyldes det, at vi ser løsningen af integrationsudfordringen ligge et andet sted.

De flygtninge, der har fuld erhvervsevne, og som er kommet så langt i integrationen, at de kan fungere uden særlig hjælp på det danske arbejdsmarked, de kan også være de lønninger værd, som vi har aftalt i overenskomsterne. At begynde at tale om en særlig løn til den gruppe skaber kun øget usikkerhed om de dygtige flygtninge. De flygtninge, der enten ikke har fuld erhvervsevne eller ikke er kommet så langt, at de uden særlig hjælp selv kan opsøge arbejdsgivere og jobmuligheder, de har brug for et særligt indslusningsforløb for at tilegne sig de kvalifikationer, som det kræver at være en del af en arbejdsplads.

Vi har faktisk allerede opfundet en indslusningsordning, som kan bruges til at få f.eks. flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Det er virksomhedspraktik og løntilskud.

Virksomhedspraktik er en ordning, hvor den enkelte kan komme ud i en virksomhed og f.eks. stifte bekendtskab med, hvordan danske arbejdspladser fungerer. Virksomheden har ingen lønudgifter til personer i virksomhedspraktik. Løntilskud er en anden mulighed for at komme ud og arbejde i en virksomhed og lære noget. Her kan virksomheden modtage et tilskud på op til knap 75 kr. i timen og betale den overenskomstmæssige løn til den enkelte.

Undersøgelser viser, at der er god effekt, hvis kommunerne anvender disse redskaber i dag. Men det gør kommunerne kun i mindre grad for flygtninge og indvandrere, og kommunernes resultater svinger meget fra kommune til kommune, når det handler om integration. Der er derfor et potentiale, som det er afgørende, at kommunerne udnytter på en helt anden måde end i dag. Vi skal derfor forlange, at kommunerne trækker i arbejdstøjet og sørger for, at flere flygtninge og indvandrere får job.

Men en bedre indsats kan ikke reparere på, at den økonomiske tilskyndelse til at tage et job til den aftalte mindsteløn frem for at være på overførselsindkomst er alt for ringe. Det kan ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde for hverken danskere eller flygtninge og indvandrere. Problemstillingen er særlig udtalt for flygtninge og indvandrere, som i mange tilfælde pga. spinkle kvalifikationer søger job i den lave ende af lønskalaen, hvor der er meget lidt forskel på lønudbetaling, og på hvad man kan modtage fra det offentlige.

Forslaget om en indslusningsløn vil ikke løse denne udfordring. Heller ikke her vil det kunne betale sig at arbejde. Hvorfor skulle en flygtning tage et job til indslusningsløn, hvis en kontanthjælp er meget større?

Førend vi får gjort op med det system, vil vi aldrig få løst hverken integrationsudfordringen eller få den overordnede udfordring, som Danmark står overfor, hvor vi relativt bruger 60 mia. kr. mere end f.eks. Sverige på offentlige forsørgelse.

DA’s forslag er derfor, at kommunerne som de har pligt til sikrer virksomhedskontakt for vores flygtninge og indvandrere, og at vi laver markant om på indretningen af vores forsørgelsessystem, så det bedre kan betale sig at forlade systemet både for flygtninge og indvandrere og danskere. Vi har ikke råd til andet.

Bragt i Børsen 26. maj 2015