FAOS begår fejl på forsiden af Politiken

Regnefejl gav i går indtryk af, at den danske dagpengedækning er faldet voldsomt. Men det er ikke tilfældet, viser regeringens egen analyse.

I går, mandag d. 15. juni, lød forsiden af Politiken: ”Danskernes dagpengedækning rasler ned af EU’s rangliste”.

Historien bygger på en analyse fra forskningscenteret FAOS på Københavns Universitet, men nu erkender FAOS, at de har begået en regnefejl.

Analysens formål var at se på, hvor meget danske dagpenge udgør af den tabte løn, hvis man bliver ledig - den såkaldte kompensationsgrad. Konklusionen var, at kompensationsgraden var faldet fra 65 til 40 procent fra 2001 til 2012.

Men FAOS har ikke kun regnet på udviklingen i dagpenge, men har også indregnet kontanthjælp, hvor der i øvrigt fejlagtigt er udeladt boligstøtte og ekstra ydelser til kontanthjælpsmodtagere.

Konklusionerne fra FAOS analyse passer desuden heller ikke sammen med, hvad andre analyser viser.

Analysechef Karina Ransby:

”Det er uheldigt, at sådan en fejl kan give basis for en forsideartikel på Politiken. Man behøver bare tage fat i regeringens egen Redegørelse om vækst og konkurrenceevne fra september 2014, for at se, at en lavtlønnet i Danmark, det vil sige en person der tjener 67 procent af gennemsnitslønnen, har en kompensationsgrad på 93 procent. Den kompensationsgrad har ligget stort set uændret siden 2002. Danmark er dermed blandt de lande i OECD, der har den højeste kompensationsgrad for dagpengemodtagere, der kommer fra et relativt lavt lønnet job.”

Arbejdsmarked
16. juni 2015
KONTAKT
Cheføkonom
Karina Ransby
33 38 94 65
kar@da.dk
LINKS
Link til FAOS egen rettelse