Reformer der leder til selvforsørgelse

Af chefkonsulent Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening

Indslusningsløn er blevet nævnt som løsningen på den kæmpeudfordring, som vi står overfor, når flygtninge og indvandrer skal sluses ind på arbejdsmarkedet. Børsen bragte den 29. maj 2015 historien om, at hvis der blev indført indslusningsløn ville 7.000 flere flygtninge være i job end i dag. Præmissen er, at der samtidig bliver indført en lavere kontanthjælp.

Dermed er vi fremme ved selve sagens kerne: Effekten af forslaget ligger i at skabe større økonomisk tilskyndelse til at tage et job til overenskomsternes mindstelønninger frem for at være på f.eks. kontanthjælp, og det er en tilgang, som DA er enig i.

Der er derfor brug for reformer af vores forsørgelsessystem.

Når vi diskuterer indslusningsløn, er det vigtigt at skelne personer, der umiddelbart kan arbejde på ordinære vilkår og personer, der ikke kan. I forhold til det ordinære arbejdsmarked, så er problemet alene, at overførselsindkomsternes størrelse for mange gør det mindre attraktivt at tage et arbejde.

Kontanthjælp vinder over løn

Er man ikke lige nu fuldt funktionsdygtig, så har vi allerede i dag en række indslusningsordninger, som kan få f.eks. flygtninge ind på det danske arbejdsmarked via virksomhedspraktik og løntilskud.

Men også i forhold til denne gruppe spænder den offentlige forsørgelse i dag ben for, at de eksisterende indslusningsordninger kan virke. Kontanthjælpen vinder i for mange tilfælde over lønnen.

Hvis vi for alvor skal have en forbedret integration, så er det nødvendigt, at vi får ændret den måde, som vi har indrettet vores forsørgelsessystem på, så vi får glæde af de nuværende indslusningsordninger.

Derfor skal den kommende regering som noget af det første ændre vores forsørgelsessystem, så hver enkelt person altid vil foretrække lønnen frem for kontanthjælp. Konkret har Dansk Arbejdsgiverforening med udspillet ”Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark” bl.a. peget på, at der skal indføres et loft over kontanthjælpen.

Selv efter en ændring af vores forsørgelsessystem, så er der stadig andre sten, som skal ryddes af vejen for, at integrationen kan lykkes.

Kommunerne gør en forskel

De nuværende redskaber er rigtige, men de bliver ikke brugt effektivt.

En af de ting, som er mig en gåde, er, at vi alt for længe har accepteret, at integrationen i kommunerne har slået fejl. KORA viste for et stykke tid siden f.eks., at 20 pct.-point flere nyankomne flygtninge ville være i job, hvis alle kommuner var lige så gode som de bedste. Hvorfor lærer man ikke af nabokommunen?

Vi har allerede opfundet de nødvendige indslusningsordninger, hvor virksomheder enten slet ingen udgifter i en periode helt op til 13 uger eller får et løntilskud på op til 75 kr. i timen.

Det er derfor unødvendigt at opfinde en indslusningsløn til flygtninge, når vi allerede har disse redskaber til rådighed.

Med kommunernes praksis anvendes disse virksomhedsrettede redskaber desværre i mindre grad, når kommunen står overfor en flygtning og indvandrer end overfor en dansker, selvom der er evidens for, at redskaberne virker. Hvorfor denne forskel?

Er det fordi kommunerne ikke kan forvalte de mange ordninger, der er i beskæftigelsessystemet i dag? Er det fordi kommunerne generelt har en tendens til at skærme flygtninge og indvandrere fra arbejdsmarkedet i og med, at det er mere reglen end undtagelsen, at flygtninge og indvandrere i kontanthjælpssystemet bliver vurderet som jobparate?

Lige gyldigt hvad årsagen er, så mener jeg ikke, at vi skal acceptere, at kommunerne slipper af sted med så ringe resultater og praksis mere.

Vi kan ikke være det bekendt

Der skal være stram opfølgning på kommunerne og stærke incitamenter til at få flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsmarkedet.

Andet kan vi ikke være bekendt overfor de mange flygtninge, der netop kommer til Danmark i disse år, og som har et ønske om at skabe en tilværelse, hvor de kan forsørge sig selv.

Fortsætter vi som nu, er det uholdbart både for vores arbejdsmarked og vores økonomi.

Bragt i Børsen 29. juni 2015