Skolereformen var åbenlys nødvendig

Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, Pernille Knudsen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, og Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv

Den danske folkeskole har åbenlyse styrker, men det er selvfølgelig uholdbart, at alt for mange unge er sendt videre i uddannelsessystemet med meget ringe læse- og regneevner. De unge er tabt og kommer ikke i gang med videre uddannelse. Det er derfor klart, at der skal ske noget, som styrker fagligheden. Det er kort fortalt grunden til, at dansk erhvervsliv støtter folkeskolereformen. Merete Risager fra LA vælger i Børsen den 12. august at ”motivforske” i vores holdning til folkeskolereformen og mener, det er ”forunderligt”, at vi bakker op om reformen. Vi mener, at en reform var indlysende nødvendig.

Der er gode elementer i reformen, som kan være med til at øge det faglige indhold. Her nogle få eksempler:

Den åbne skole giver – rigtigt grebet an – en række gode muligheder for både at udfordre de elever, der har sværest ved at finde begejstring for at lære, og de elever, der er mest sultne efter lærdom.

Børn kan i dag gå igennem folkeskolen helt uden at møde arbejdsmarkedet. Når de så efter 10 år skal vælge en ungdomsuddannelse, ved de stort set intet om dagligdagen for en ingeniør, en it-specialist, en laborant eller en handelsuddannet. Det er et ærgerligt udgangspunkt for at træffe et uddannelsesvalg, og der er brug for flere dygtige unge, der vælger en karriere inden for såvel industrien som servicesektoren.

Forskning viser, at en øget kontakt til erhvervslivet i folkeskolen reducerer ungdomsledigheden. De unge træffer ganske enkelt bedre valg videre i uddannelsessystemet. Det er et af argumenterne for den åbne skole og understøttende undervisning. Skolerne får bedre mulighed for at inddrage virksomheder i undervisningen, så eleverne kan se anvendelsen af det, de lærer. For hånden på hjertet: Fysikundervisningen bliver bare mere interessant, når induktion ikke forklares med kridt på tavlen men ved siden af en nødgenerator, der sikrer strøm til et hospital. Og it i skolen bliver sjovere, når programmøren kan løfte sløret for, hvad der er bag ”den sorte boks”.

Lærere og undervisere senere i uddannelsessystemet kan også fortælle ærgerlige historier om manglende rutine i læsning og regning. Obligatoriske lektiecaféer er selvfølgelig ikke det eneste værktøj, man kan gribe fat i til at opnå større rutine, men de giver en god mulighed for at sikre, at alle kommer med ombord og ikke mindst, at alle kan blive udfordret på deres niveau.

Det er åbenlyst, at de nye rammer på mange skoler har givet udfordringer. Bedre undervisning forudsætter, at eleverne møder fagligt kvalificerede lærere, og at skolerne har god og handlekraftig ledelse. Også her stiller reformen krav og mål.

Vi er langt fra i mål, men kursen er rigtig, så vores bedste råd lige nu er at vise tillid til den ledelse og de lærere, som skal sejle skibet i havn.

Bragt i Børsen 17. august 2015