DA: Uden mere arbejdskraft går vi i stå

Af direktør Fini Beilin, Dansk Arbejdsgiverforening

For ikke så længe siden troede mange, at økonomibøgerne skulle skrives om, fordi ledigheden aldrig tidligere havde været så lav. Det buldrede derudaf både på arbejdsmarkedet og i økonomien generelt.

Som bekendt endte det med en overophedning af økonomien, som sammen med en finansiel krise betød, at Danmark på få år mistede ca. 190.000 private arbejdspladser.

Vi er nu en situation, hvor det er vigtigt, at anvende den erfaring fra historien.

Siden 2013 har vi oplevet en stigende beskæftigelse, og i denne uge faldt ledigheden for 12. måned i træk, så vi nu har en ledighed, der er lavere end i 2005.

Prognoser fra både Vismændene, Nationalbanken og Regeringen forventer, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige de kommende år.

Allerede nu oplever virksomhederne problemer med at skaffe den arbejdskraft, de har behov for. Ifølge Beskæftigelsesministeriet var der næsten 12.000 forgæves rekrutteringer i foråret 2015, hvilket er en fordobling siden 2010.

Kan virksomhederne ikke skaffe den relevante arbejdskraft i Danmark eller i udlandet, må de muligvis sige nej til ordrer, og dermed går vi glip af produktion, nye job og velstand.

Fra tid til anden bliver de konkrete tegn på mangel på arbejdskraft affejet med, at virksomhederne overdriver problemet, fordi vi stadig er langt fra overophedningen i 2006-2008. I efteråret 2007 var der f.eks. 66.000 forgæves rekrutteringer.

Men det vil være en stor fejl at tro, at vi er meget langt fra en situation som i 2007. Selvom vi endnu ikke oplever en generel mangel på arbejdskraft, er der et stigende antal lokale eksempler herpå. Den store udfordring er, at den lokale mangel hurtigt kan bide sig fast og udvikle sig til en generel mangel på arbejdskraft.

Læren fra boomårene var nemlig, at hvis mangel på arbejdskraft først får fat og udvikler sig til et generelt kapacitetspres som i 2006-2008, bliver det meget svært at vende udviklingen uden tab af mange arbejdspladser.

Vi er nu i en situation, der ligner den i 2005, lige før højkonjunkturen for alvor tog fart. Ledigheden er lavere, og antallet af produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft er ifølge Danmarks statistik på niveau med dengang.

Historien viser, at produktionsbegrænsninger kan vokse meget hurtigt. Sidst blev antallet mangedoblet på blot halvandet år fra 2005 og frem.

Beskæftigelsessystemet har en vigtig rolle, hvis vi skal sikre, at historien ikke gentager sig.

På det korte sigt kan jobcentrenes nye værktøj (pr. 1. juli 2015) med en mere intensiv og tidlig kontakt til ledige, forhåbentlig bruges til målrettet at afhjælpe især områder, hvor der aktuelt er rekrutteringsudfordringer.

Herudover bør beskæftigelsessystemet sætte sig et mål om at reducere antallet af forgæves rekrutteringer. Beskæftigelsesministeriet opgør omfanget af rekrutteringsudfordringer hvert halve år inden for de regionale arbejdsmarkedsoplande, så tallene er til rådighed.

Et klart fokus på at reducere forgæves rekrutteringer kan være med til at sikre, at beskæftigelsessystemet tager konkrete initiativer til at løse lokale problemer med flaskehalse ved at jobcentrene har fokus på øget faglig og geografisk mobilitet samt jobrettet opkvalificering.

Endelig er der efter vores opgørelser op imod 85.000 personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse, som gennem reformer ville kunne komme i beskæftigelse. Så behovet for nye arbejdsmarkedsreformer til at understøtte fremgangen i beskæftigelse og jobcentrenes indsats er stort.

Bragt i Altinget den 1. september 2015