Dansk Arbejdsgiverforening har den 29. september 2015 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om

Svar på høring om henstilling fra EU-Kommissionen om langtidsledighed

Beskæftigelsesministeriet har den 20. september 2015 sendt kommissionens forslag om en rådshenstilling om langtidsledighed til Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold.

DA har i den anledning følgende bemærkninger:

DA kan tilslutte sig kommissionens initiativ. I lyset af den demografiske udvikling med en faldende arbejdsstyrke hos EU’s medlemsstater, er det væsentligt at sætte sig mål, som kan forhindre, at mennesker for tidligt glider ud af arbejdsmarkedet. Det er velkendt, at lang tid uden for arbejdsmarkedet er med til at erodere arbejdstagernes kompetencer og dermed gøre dem mindre egnede til at kunne vende tilbage til job.

DA er enig med kommissionen i, at en indsats, der kan tackle langtidsledighed, kræver strukturelle reformer, herunder især reformer af ydelsessystemerne, som kan sikre, at det kan betale sig at arbejde. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at forsørgelsessystemerne bliver indrettet med en sådan respekt for de aftalte mindstelønninger på arbejdsmarkedet, at der er en økonomisk gevinst at gå fra offentlig forsørgelse og i job. DA er derfor helt enig med kommissionen i, at ”design of benefit and social security systems” må blive en del af et mere omfattende set ”of policy actions”.

DA er ligeledes enig med kommissionen i, at arbejdsmarkedets måde at fungere på er afgørende for, om langtidsledige kan indtræde på arbejdsmarkedet. Fleksible arbejdsmarkeder skal medvirke til at gøre det attraktivt for virksomheder også at ville ansætte personer, som har været langtidsledige.

Kommissionen arbejder med en meget bred målgruppeforståelse, der opererer med personer, som inden for en årrække har været i job på arbejdsmarkedet, mens andre slet ingen eller kun sporadisk har haft kontakt til det ordinære arbejdsmarked. Det er derfor DA’s vurdering, at det er meget ambitiøst og noget urealistisk, at en aktuel ”skill shortage” skal løses med bidrag fra den målgruppe.

Kommissionen er ambitiøs, når det gælder at opnå resultater af læring over for gruppen af langtidsarbejdsledige. Det hænger sammen med, at kommissionen ikke skelner skarpt i mellem træning og egentlige efteruddannelsesprogrammer. Efter DA’s opfattelse bør brug af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen omfatte kortvarige jobrettede forløb, mens egentlig efteruddannelse hører til inden for rammerne af uddannelsespolitikken.

Kommissionen peger på, at der efterspørges “EU-action to address long-term unemployment with generel principles for an effective active labour market framework and guidance.” I den forbindelse kan DA pege på, at der er begrænset viden om, hvilke indsatser der effektivt kan få langtidsarbejdsledige tilbage i job. Derfor finder DA, at en rolle for kommissionen kunne være (økonomisk) at understøtte gennemførelsen i medlemslandene af f.eks. kontrollerede forsøg, der kan skabe evidens for, hvilke indsatser der har størst beskæftigelseseffekt. Sådanne programmer kan blive udviklet i samarbejde med det omtalte PES-netværk.

Under overskriften ”Closer links with employers” anbefales det at udvikle en række services til arbejdsgiverne. Denne ambition deler DA. Det er dog samtidig DA’s anbefaling til den danske regering, at der i den forbindelse tages initiativ til at fjerne barrierer for en aktiv medvirken fra arbejdsgiverne i beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig konkret om:

  • Fastholdelsesfleksjob: Kravet om, at en person kun kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), hvis personen i mindst 12 måneder har været ansat efter de sociale kapitler i overenskomsterne, fungerer ganske enkelt ikke. Det må der laves om. DA finder, at der med den nye refusionsordning for statens refusion til kommunerne af udgifter til overførelsesydelser er skabt incitamenterne for kommunerne, der vender den rigtige vej, og som derfor gør det forsvarligt at afskaffe 12 måneders kravet.
  • Delvise raskmeldinger: Noget tyder på, at det har en gavnlig effekt at få syge tilbage på arbejdspladsen via en delvis raskmelding. Det er imidlertid til stor irritation og økonomisk belastende for virksomhederne, når de oplever, at en delvis raskmelding, der viser sig ikke at være holdbar, fordi der er tilbagefald til fuld sygdom, udløser en ny arbejdsgiverperiode for virksomheden.
  • Forskelsbehandlingsloven: Der er behov for langt mere klarhed over virksomhedernes forpligtigelser, som følge af forskelsbehandlingsreglerne. Virksomheder, der engagerer sig i beskæftigelsesindsatsen, skal kende den økonomiske risiko. DA skal i den forbindelse anbefale, at ansættelser med løntilskud obligatorisk gøres midlertidige og automatisk udløber samtidig med udløbet af løntilskudsperioden.

DA finder det rigtigt, at kommissionen fremhæver ”recruitment subsidies” som et af instrumenterne til at skabe finansielle incitamenter for virksomhederne. Efter DA’s vurdering er netop lønsubsidier (og virksomhedspraktik) instrumenter, som har dokumenterede positive beskæftigelseseffekter.

KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
Publiceret:
29. september 2015