Vi anbefaler det fornuftige ja

Af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, formand for LO Lizette Riisgaard og adm. direktør i DA Jacob Holbraad

Det er ikke hver dag, at regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere er enige. Men det er vi, når det gælder afstemningen om det danske retsforbehold og muligheden for at få retsforbeholdet omdannet til en tilvalgsordning.

Vi anbefaler danskerne at stemme JA i morgen. Det gør vi af to grunde: Fordi vi mener, at det er bedst for Danmark. Og fordi vi har et fælles ansvar for at sikre danske virksomheder og arbejdstagere lige vilkår.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, om den lille nordsjællandske softwareproducent får hjælp til at få pengene hjem, hvis kunden i Italien ikke betaler. Og det er heller ikke ligegyldigt, om en udenlandsk bygningsarbejder ikke får den aftalte overenskomstmæssige løn, han har ret til – hvis byggefirmaet forsvinder ud af landet uden at betale. Det handler jo netop om at sikre, at danske og udenlandske lønmodtagere arbejder på de vilkår, som gælder i Danmark.

Indrømmet, emnet kan virke fjernt og teknisk, og ord som ”retsforbehold”, ”tilvalgsordning” og ”retsakter” kan få selv EU-entusiaster til at blive fjerne i blikket. Men en folkeafstemning vedrører i sagens natur alle borgere. Vi har en pligt til at forholde os til emnet, selvom det er svært tilgængeligt.

Kort fortalt skal vi, udover vores deltagelse i Europol, stemme om 22 retsakter, som en bred forligskreds i Folketinget har vurderet, er i Danmarks interesse. Heraf har en god håndfuld betydning for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Stoffet er ikke ukompliceret, og derfor vil vi gerne give to helt konkrete eksempler, som anskueliggør, hvad vi afskærer os fra, hvis vi stemmer nej.

Det første eksempel handler om en retsakt, der kaldes konkursforordningen. Den gør det nemmere for danske virksomheder at få penge hjem, når de har handlet med en konkursramt virksomhed i et andet EU-land.

Lad os forestille os, at en mindre dansk elektronikvirksomhed har produceret og solgt softwareudstyr for et større beløb til en italiensk virksomhed, der laver mobiltelefoner. Inden den italienske virksomhed når at betale for leverancen, går den konkurs. Den danske virksomhed har således penge til gode, som den nu skal forsøge at gøre krav på. Der er også leverandører i andre EU-lande, som har penge til gode hos den italienske virksomhed. Disse kreditorer kan nemt gøre krav på det, de har til gode, da de bliver orienteret om konkursen. Det sker ikke i dag for de danske virksomheder og de bliver herved stillet ringere end deres medkreditorer i de andre EU-lande. Stemmer vi ja til de 22 retsakter, får den danske virksomhed samme mulighed for nemmere og mere effektivt at sikre sine krav på lige fod med konkurrenterne i de andre EU-lande.

Undersøgelser viser, at danske virksomheder er rigtig gode til at betale deres regninger. Det samme kan man ikke nødvendigvis altid sige om virksomheder i en række andre EU-lande. Derfor er det ekstra vigtigt for vores virksomheder at være med i konkursforordningen.

Det andet eksempel handler om forordningen om kontosikring. Den letter inddrivelse af gæld på tværs af grænser, herunder også gæld i form af ubetalt løn.

Her har vi et byggefirma, der har fået en større opgave med at opføre en lagerhal på Fyn. Byggefirmaet færdiggør hallen, men trækker sig ud af landet uden at have betalt den aftalte overenskomstmæssige løn til byggearbejderen. Firmaet har dog penge stående i en bank i et andet EU-land. Takket været forordningen kan det nu forhindres, at firmaet flytter penge og undgår at skulle betale den skyldige løn. Igen har den danske fagbevægelse ikke samme mulighed som de europæiske kollegaer for at sikre, at byggefirmaets bankindeståender bliver indefrosset, og at pengene ikke forsvinder. Hvis vi tiltræder ordningen, ser billedet anderledes godt ud for byggearbejderen: Når firmaet bliver dømt i Arbejdsretten, kan dens bankkonti blive indefrosset, så der kan betales skyldig løn af de midler. Og det er blot to eksempler ud af en række retsakter, som Danmark har konkrete fordele ved at tiltræde.

Europol er grunden til, at vi skal have en folkeafstemning nu. Europol vil i løbet af kort tid nemlig overgå til en ny samarbejdsform, som vil betyde, at Danmark vil stå uden for. Og vi kan lige så godt få aflivet myten med det samme: Danmark er ikke længere en del af Europol, hvis vi stemmer nej. Og ingen skal være i tvivl om, at konsekvenserne vil være alvorlige. Med et nej vil dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, terror og menneskehandel blive væsentlig forringet. Hvad der herefter er muligt for Danmark, er under alle omstændigheder usikkert. Én ting er dog sikkert, om vi kan få en parallelaftale er noget der afgøres af EU´s institutioner og EU´s lande.

Vores vigtigste opgave som politikere og som repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere er at sikre Danmark og danskerne de bedste vilkår. Ikke mindst i Europa. EU’s indre marked er vores vigtigste marked, og hele 450.000 danske jobs er knyttet til vores eksport til andre europæiske lande. På dette marked er det at være konkurrencedygtig helt afgørende.

Det kan ikke være i vores interesse, at Danmark står uden for Europol. Det kan heller ikke være i vores interesse, at danske virksomheder har det sværere end vores konkurrenter i EU. Og det kan bestemt ikke være i vores interesse, at de danske arbejdstagere er ringere stillet end deres europæiske kollegaer.

Nej-siden fremfører tit argumentet, at vi ved at vælge en tilvalgsordning afgiver indflydelse og kontrol. Men når det kommer til stykket, kan nej-siden tilslutte sig hovedparten af de 22 retsakter.

Det er et faktum, at Danmark har fået det lige, som vi vil have det, når det gælder vores rolle i EU. Og nu har vi igen fået lov til at få en særordning – nogle kalder det et tag-selv-bord. Den situation skal vi benytte til at stemme JA!

Hvis vi stemmer nej den 3. december, står vi med hatten i hånden. I så fald er det nemlig EU, der bestemmer, om vi bliver taget med i forhandlinger og beslutninger, der har betydning for danske virksomheder og arbejdstagere.

Hvis vi stemmer ja i morgen, holder vi selv nøglen til EU-døren i hånden. Vi vurderer selv fra sag til sag, om en ny EU-lovgivning på retsområdet er i Danmarks interesse eller ej. Vi er også med ombord som fuldgyldigt medlem, når ny lovgivning skal udformes og vedtages. Med andre ord mister vi ikke selvbestemmelse, men tager netop sagerne i egen hånd, sætter vores præg på ny lovgivning og vælger fra sag til sag.

Regeringen, DA og LO har et fælles ansvar for at skabe optimale vilkår for virksomheder og for sikre, at danske og udenlandske lønmodtagere arbejder på de vilkår, som gælder i Danmark. Derfor er vi ikke i tvivl om, at et JA i morgen er det rigtige og fornuftige valg. Til gavn for danske lønmodtagere, og til gavn for danske virksomheder.

Bragt i Jyllands-Posten 2. december 2015