DA: Integration på arbejdsmarkedet har slået fejl

DEBAT: Vi skal gøre op med den kommunale kvotefordeling af flygtninge, og de skal som udgangspunkt alle vurderes som arbejdsmarkedsparate. Det skriver DA's chefkonsulent, Berit Toft Fihl, blandt syv punkter, organisationen vil have på bordet i trepartsforhandlingerne.

Af Berit Toft Fihl
Chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening

Integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet i Danmark har slået fejl. 

Som DA’s analyser har vist, er kun 5 procent af flygtningekvinderne i job fire år efter ankomsten til Danmark mod knap 20 procent af flygtningemændene. Og efter ti år i Danmark er kun hver fjerde i job. 

Det er på ingen måde store tal og slet ikke set i forhold til den præmis, som vores samfund hviler på, nemlig at vi er i stand til at forsørge os selv.

Det er derfor helt rigtigt set af statsministeren, når han i sin nytårstale i år blandt andet talte om behovet for, at flygtninge bliver en del af vores arbejdsfællesskab.

Arbejdsdelingen er klar
Statsministeren varslede, at integration bliver det første tema for trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. DA er helt klar til at finde de løsninger, der skal til, og virksomheder bidrager gerne til at løse den store udfordring, som vi står overfor. 

Alene sidste år var over 5.000 af dem i integrationsprogrammet ude på en privat virksomhed i enten virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Det er mere end en fordobling på bare et år.

Problemet er, at jobcentre og kommuner ikke tænker arbejdsmarkedet nok ind, når de arbejder med flygtninge. 

Tre ud af fire virksomheder har aldrig oplevet at blive kontaktet om muligheder for at ansætte en flygtning af myndighederne.

Det er vigtigt at slå fast, at det er myndighederne, der som udgangspunkt skal sørge for, at virksomheder bliver involveret, blandt andet ved at oplyse om muligheder for at etablere virksomhedspraktik og løntilskud. 

Myndighederne har også en helt afgørende rolle i at sikre, at flygtninge er motiverede og har eller oparbejder en række basale færdigheder, når de møder op på virksomhederne. 

Virksomhederne skal drive virksomhed. Det er myndighederne, der skal drive integrationen.

Der skal nye boller på suppen
Når DA går ind i trepartsforhandlinger, er det helt afgørende, at vi får gjort op med følgende forhindringer i den nuværende tilgang, som myndigheder møder flygtninge med:

Det er nødvendigt at gøre op med den nuværende kommunale kvotefordeling af flygtninge, der er tildelt opholdstilladelse. Flygtninge bør placeres der, hvor jobbene er. 

Myndighederne bør oftere og tidligere i indsatsen anvende en virksomhedsrettet indsats. Kommunerne bruger virksomhedspraktik og løntilskudsjob mindre for flygtninge end for andre grupper. Desuden er der store forskelle i kommunernes brug af ordningerne.

Udgangspunktet bør være, at de fleste flygtninge kan tage et job. I dag vurderes stort set alle flygtninge til ikke at være jobparate. Dermed bliver der allerede fra starten skabt en barriere i forhold til, at flygtninge kan træde tidligt ind på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet bør i stedet være, at flygtninge betragtes som jobparate, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Etabler en lokal taskforce, der kan yde en hurtig og arbejdsmarkedsrettet indsats. DA foreslår, at den lokale taskforce er bemandet med blandt andet jobformidlere, der hurtigt tager kontakt til flygtningene efter tildelingen af opholdstilladelsen for at få flygtningen matchet med arbejdsmarkedet. 

Ny indretning af resultattilskuddet til kommunerne i forhold til driftsudgifter til kommunerne, så kommunerne belønnes for at få flygtninge hurtigt i arbejde. 

Lempelser af forskelsbeskyttelsen i nationale og EU-regler.  

For DA er det afgørende, at vi anvender alle veje ind på arbejdsmarkedet. Flygtninge skal derfor ud på virksomhederne i virksomhedspraktik, job med løntilskud, job og starte som selvstændige.

Det kan af den grund også være nødvendigt at understøtte arbejdet med, at flere flygtninge starter som selvstændige.

DA og DA’s medlemsorganisationer fremsendte i 2015 i alt 67 forslag til regeringen, som bør gennemføres for at få flygtninge i job fremfor på forsørgelse.

Indslusningsløn er ikke en ordentlig løsning
Indførelse af indslusningsløn er af flere aktører blevet fremført som netop dét, der kan føre til, at integrationsudfordringen en gang for alle vil være løst. Det vil kunne give en effekt på i bedste fald 6.000-7.000 personer om 15 år.

Men med de store udfordringer, som vi står overfor, og som vokser dag for dag, så er indslusningsløn ikke den løsning, der kan løse alle vore udfordringer. 

Senest har regeringen opjusteret antallet af flygtninge, som forventes at få tildelt opholdstilladelse her i 2016 til 17.000 mod det første skøn på 12.000 personer.

Så selv hvis der bliver indført en indslusningsløn, vil der være behov for andre løsninger og vel og mærke markante løsninger, der virker på kort sigt og ikke først om 15 år. 

Der er brug for løsninger, der giver flygtninge det nødvendige skub ind på arbejdsmarkedet. 

Derfor har vi fremsendt en række forslag til regeringen, som bør gennemføres, ligegyldigt om der er indslusningsløn eller ej.

Til slut vil jeg gerne slå fast, at DA og DA’s medlemsorganisationer ikke er imod at aftale indslusningsløn for flygtninge. 

Vi er imod, at det bliver til et tema for trepartsforhandlinger. Lønvilkår er noget, som overenskomstparterne aftaler.

Bragt i Altinget 7. januar 2016