Dansk Arbejdsgiverforening har den 4. marts 2016 svaret Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sagen om

Høringssvar – dagpengereform 2015

Kommissoriet for dagpengekommissionen forudsatte blandt andet, at dagpengekommissionens forslag ikke måtte øge de offentlige udgifter, øge ledigheden og svække beskæftigelsen.

Et flertal af dagpengekommissionens medlemmer var af en indstilling som var inden for rammerne af kommissoriet.

Den politiske aftale om et ændret dagpengesystem kunne ikke leve op til det kommissorium, som dagpengekommissionen var blevet bedt om at arbejde indenfor. Derfor indebærer den politiske aftale, at der fremover vil være flere ledige, og det offentlige skal bruge flere penge på dagpengesystemet. Over-ordnet set er det en uhensigtsmæssig udvikling.

Derudover er dagpengereformen fra oktober 2015 en bekræftelse af dagpengereformen fra 2010. DA finder, at det er tilfredsstillende, at der nu er en bred politisk opbakning til dagpengesystemet på basis af de overordnede principper om kortere dagpengeperiode og et klarere beskæftigelseskrav.

Det danske dagpengesystem ligner dermed i højere grad dagpengesystemerne i vores nabolande, om end det danske dagpengesystem stadig er et af de mest generøse i den vestlige verden.

DA beklager, at der ikke kunne opnås opbakning til en afvikling af de arbejdsgiverfinansierede ledighedsdage, G-dagene. G-dagene er administrativt besværlige for virksomhederne og er en skat på brugen af arbejdskraft, som reducerer beskæftigelsen i Danmark.

DA har følgende specifikke bemærkninger til lovforslaget:

1. Beregning af dagpengenes størrelse – lovens § 49

Det fremgår af forslaget til lovens § 49, stk. 3, at ”Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden foreligger den fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengene på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.”

Forslaget om at give mulighed for beregning på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder er en undtagelse for undtagelsen til hovedreglen om beregning på baggrund af 12 måneder inden for 24 måneder. Reglen er en uhensigtsmæssigt komplicering af dagpengesystemet. Et mere enkelt dagpengesystem har været et væsentligt tema i dagpengekommissionens arbejde, og blandet andet derfor bør sidste punktum i § 49, stk. 3, slettes, eller der bør findes en mere simpel løsning.

Undtagelsen til undtagelsen er hverken en del af dagpengekommissionens anbefalinger eller en del af det politiske forlig.

2. Oplysninger fra arbejdsgivere

Det fremgår af forslaget til lovens § 91, stk. 2, og bemærkningerne hertil, at lovforslaget giver a-kasserne adgang til at indhente oplysninger om f.eks. beskæftigelsesomfang fra en arbejdsgiver, som vedrører en aktuel medlemskabs-periode i a-kassen og perioder, der ligger forud herfor.

Denne type ikke digitale oplysninger kan være administrativt meget bebyrdende for virksomhederne. Når a-kasserne får en udvidet ret til at indhente oplysninger fra virksomhederne kan det medføre flere henvendelser til virksomhederne om individuelle oplysninger, som kan kræve en stor indsats for en virksomhed at fremskaffe.

Hjemlen til at indhente oplysninger fra virksomhederne, jf. lovens § 91, bør derfor indsnævres til et minimum. Det kan ske dels i form af at vurdere det fortsatte behov for at kunne indhente alle de typer oplysninger, der fremgår af lovens § 91, stk. 1, dels ved at indføje en tidsgrænse for bestemmelsens anvendelse, således at forhold, der f.eks. ligger mere end fem år tilbage, har virksomhederne ikke pligt til at aflevere individuelle oplysninger om.

Hele opbygningen af eIndkomst har bl.a. haft til formål, at et forsørgelsessystem som dagpengesystemet kunne administreres digitalt. Det har også været et væsentligt element i dagpengekommissionens arbejde. I det lys fremstår det ulogisk at give nye beføjelser til at indhente oplysninger fra arbejdsgiverne uden samtidig at afskaffe eller begrænse nogle af de nuværende adgange til at indhente individuelle oplysninger fra virksomhederne.

3. Nye oplysninger fra virksomhederne om pensionsbidrag

Med lovforslaget lægges der op til, at reglerne for indberetning til indkomstregisteret af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ændres, så virksomhederne fremover skal indberette både eget og virksomhedens pensionsbidrag.

DA støtter forslaget om at erstatte indberetning af oplysningen om bruttoløn til indkomstregisteret med summen af lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag til arbejdsmarkedspensionsordninger. I den udstrækning, det er - eller vil blive - muligt at hente oplysningerne fra andre administrative kilder, bør ministeriet arbejde for dette med henblik på at nedbringe de byrder, som virksomhederne pålægges ved at skulle indberette pensionsoplysningerne.

KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk
Publiceret:
4. marts 2016