Dansk Arbejdsgiverforening har ikke problemer med moralen

Der skal være kendte rammer for støtten til at hjælpe mennesker med handicap og psykisk syge i job.

Af chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen

I et indlæg i JP den 17. marts 2016 skriver Jesper Van Der Schaft, at han mellem linjerne er i stand til at forstå, hvad der er DA’s ønsker. Jeg synes, DA skylder JP’s læsere, at de selv kan læse, hvad DA mener.

DA finder det væsentligt, at der er muligheder for, at personer med handicap, og personer som på forskellig vis har nedsat arbejdsevne, får mulighed for at arbejde. Det sker i stort omfang. SFI har i en undersøgelse vist, at i 2014 var der ca. 200.000 personer med nedsat arbejdsevne i job. Vel at mærke på ordinære vilkår uden offentlig støtte.

Når det gælder socialøkonomiske virksomheder, er det DA’s vurdering, at de bidrager med arbejdspladser, som kan give f.eks. førtidspensionister mulighed for relevant beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Den aktuelle diskussion handler om i hvor stort omfang der samtidig skal ydes et løntilskud til sådanne ansættelser.

Mens hensigten er god, så skal man huske på, at offentlig støtte til virksomhedernes aflønning også kan virke konkurrenceforvridende. Noget af det der gør, at systemet alligevel kan hænge sammen, er, at der er et loft over, hvor mange personer der kan være på det enkelte arbejdssted med offentlig støtte.

Det såkaldte rimelighedskrav er med til at sikre, at enkelte private eller offentlige arbejdspladser ikke udnytter tilskudsordning i en sådan grad, at de eksempelvis kun ansætter mennesker med nedsat arbejdsevne med løntilskud og derved skubber priserne i bund og udkonkurrere konkurrenterne.

Men man må løbende vurdere, hvor rimelighedsskravet skal ligge, og derfor er DA parat til at se på, om der skal lempes i vilkårene for løntilskudsansættelser for førtidspensionister i registrerede socialøkonomiske virksomheder, hvis dette kan medvirke til at skabe en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet for denne gruppe.

Når der gennemføres forsøg i beskæftigelsesindsatsen, er det meningen, at disse forsøg skal medvirke til at udvikle indsatsen og dermed være et bidrag til at gøre indsatsen bedre. Det er derfor uansvarligt blot at permanentgøre det forsøg, der blev etableret med dispensation for det såkaldte rimelighedskrav uden først at gøre sig den ulejlighed at undersøge om forsøget er den rigtige måde at skabe muligheder for førtidspensionister til at få job på arbejdsmarkedet.

At føre beskæftigelsespolitik gennem dispensationer i regionale organer skaber en uensartet praksis og forudsætter bureaukrati og sagsbehandling. Derfor mener DA, at det er mest hensigtsmæssigt for både ydelsesmodtagere, virksomheder og sagsbehandlere, at rammerne for at bruge f.eks. løntilskud er fastsat gennem klare og forståelige landsdækkende regler.

Lønninger på det danske arbejdsmarked fastsættes gennem overenskomsterne eller ved individuelle lønforhandlinger i mellem arbejdstagere og arbejdsgiver.

DA er derfor modstander af, at lønninger fastsættes gennem lovgivning. Det gælder såvel i bunden som i toppen af lønhierarkiet.

Bragt i Jyllands-Posten Aarhus den 6. april 2016