Uddannelse til udsatte unge er forkert medicin

Vejen væk fra langtidsparkering på passiv forsørgelse går gennem arbejdsmarkedet. Unge på kanten har kun ringe gavn af uddannelse, viser ny undersøgelse.

Tænketanken DEA har i dag offentliggjort en registerbaseret analyse af 70.000 unge på kanten og betydningen af uddannelse for at hindre langvarig offentlig forsørgelse.

Der er flere faktorer, som har betydning for, om en 15-årig person senere i livet risikerer at havne på langvarig passiv forsørgelse:

  • Et handicap
  • En psykisk lidelse
  • Ufaglærte eller kriminelle forældre
  • Anden etnisk baggrund
  • Har været anbragt uden for hjemmet
  • Bor i et område med mange ufaglærte
  • Har gået i skole med mange ufaglærte med lav hustandsindkomst

Den gennemsnitlige risiko for, at en tilfældig 15-årig ender i over 52 ugers passiv forsørgelse, er 11 pct.

Analysen undersøger også, hvilken betydning uddannelse efter folkeskolen har for unge, der har risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet, når de bliver ældre, og om uddannelse kan reducere risikoen for langvarig passiv forsørgelse.

Analysen konkluderer, at jo flere risikofaktorer en person er udsat for, desto mindre effekt har uddannelse:

  • For unge med en gennemsnitlig risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse vil især fuldførelse af gymnasiet og visse videregående uddannelser mindske risikoen for at havne uden for arbejdsmarkedet. Derimod vil erhvervsuddannelser og ikke-formelle skoleformer så som produktionsskoler øge risikoen for langvarig passiv forsørgelse.
  • For unge med en fire gange så høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse vil ingen former for uddannelse (bortset fra efterskoler) mindske risikoen. Tværtimod vil især produktionsskoler øge risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 12 procentpoint.

Chefkonsulent Maria Bille Høeg:

”DEA’s analyse gør op med myten om, at uddannelse altid er nøglen til et langt og lykkeligt liv på arbejdsmarkedet. Påstanden ”jo mere uddannelse, desto bedre” holder ikke, når det gælder gruppen af unge på kanten. Tværtimod.

Disse unge har ikke gavn af uddannelse, der først parkerer dem på skolebænken og siden på permanent offentlig forsørgelse.

Derfor skal flere af de udsatte unge opfordres til at tage den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, når de har afsluttet grundskolen. De skal ikke i gang med en uddannelse, der ikke giver mening for dem.

Et afgørende skridt er i den forbindelse et opgør med vurderingen af unge kontanthjælpsmodtagere, der i dag kun kan visiteres til enten uddannelse eller til en kommunal indsats. Som loven er i dag kan unge under 30 år ikke vurderes som jobparate og dermed være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det bør laves om. Selvfølgelig skal unge på kontanthjælp også kunne vurderes som jobparate. Arbejdslivet er i sig selv med til at forbedre de unges kompetencer. Og arbejdslivet kan bidrage til at øge motivationen til efterfølgende at deltage i formel uddannelse.

For nyligt viste en undersøgelse fra Rockwool Fonden, at unge på kanten koster samfundet omkring 15 mia. kr. om året. Derfor er det bydende nødvendigt at sadle om og bruge den rigtige medicin, så færre unge ender på passiv forsørgelse.”

Mere viden

Link til DEA's analyse

Arbejdsmarked
11. maj 2016
KONTAKT
Chefkonsulent
Maria Bille Høeg
33 38 94 18
mbi@da.dk
LÆS MERE
Mere viden