Vi har brug for udlændinge på det danske arbejdsmarked

Af adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsmarkedsforening

Danmark skal kunne tiltrække dygtige udlændinge, for at kan skabe mere vækst. Ikke desto mindre vil S, DF og SF gøre det sværere at komme hertil.

For et par uger siden var TV 2 Nyhederne forbi Microsofts nye hovedkvarter i Lyngby. Her var der en etage med plads til 100 IT-konsulenter. Men etagen stod tom, for Microsoft kunne ikke finde nok kvalificerede medarbejdere i Danmark.

Billederne fra Lyngby illustrerer meget præcist den situation, som flere og flere danske virksomheder befinder sig i. Nemlig, at virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft ikke kan løses alene af den danske arbejdsstyrke.

Hvis vi ikke kan finde de medarbejdere, vi har brug for inden for landets grænser, må vi kigge mod udlandet. At Danmark kan tiltrække dygtige udlændinge er helt afgørende for, at vi kan skabe endnu flere job og større vækst.

Ikke desto mindre vil et politisk flertal lige nu gøre netop dét langt sværere. Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har nemlig valgt at stille sig bag to lovforslag, der på hver sin måde gør det sværere for kvalificerede ikke-europæere at komme til Danmark og arbejde.

Det ene forslag går på at stramme den såkaldte beløbsordning. Under den ordning kan udlændinge komme til Danmark og arbejde, hvis de kan fremvise en kontrakt på, at der venter dem et job, hvor lønnen er mindst 375.000 kr. om året. Det politiske flertal vil hæve grænsen til 400.000 kr.

Det andet forslag går på helt at afskaffe greencard-ordningen. Under den ordning kan udlændinge få adgang til Danmark, hvis de har 100 point i en pointmodel, der giver point for uddannelse, sprogfærdigheder og tilpasningsevne. Her vægter et højt uddannelsesniveau langt tungest, og for hovedparten vil det kræve mindst en kandidatgrad at komme til landet.

Argumentationen for de to lovforslag er ikke ny. Påstanden er, at udlændinge er dyre for de offentlige kasser, og de tager job fra ledige danskere. Og at greencard-ordningen skulle være ”en fiasko”.

Men kritikken af ordningerne rammer helt ved siden af.

For det første, er udlændingene på de to ordninger entydigt ikke en udgift for Danmark. Tvært imod. For at komme ind på beløbsordningen, skal medarbejderen som nævnt have en kontrakt på et godt betalt arbejde. Så her er der tale om personer, der bidrager direkte til statskassen. Og personer, der får et greencard, er ikke berettiget til nogen form for overførselsindkomst, så i værste fald bor og lever de en kort periode for egen regning, mens de leder efter arbejde. De skal derudover også kunne dokumentere en årlig indtægt på mindst 325.000 kr. for deres andet år i Danmark.

For det andet, så mangler flere danske virksomheder, som eksemplet fra Lyngby viser, kvalificeret arbejdskraft. Og IT-branchen er ikke et enestående eksempel. Der er også rekrutteringsudfordringer i flere andre brancher, og der er risiko for, at de bliver større i fremtiden.

Ledigheden i Danmark er historisk set lav. Det er rigtig godt – både for økonomien, og fordi flere mennesker oplever den tilfredsstillelse, det er at have et arbejde. Men det betyder også, at virksomhederne får sværere ved at finde kvalificeret arbejdskraft blandt ledige.

I forhold til greencard-ordningen, så har argumentationen først og fremmest gået på, at ordningen ikke har virket efter hensigten. Kritikkerne har peget på tal, der tyder på, at udlændinge på greencard ikke arbejder i stillinger, der forudsætter et højt kvalifikationsniveau, hvilket ellers er hensigten med ordningen.

Problemet med den kritik er imidlertid, at den bygger på forældede tal. Ingen er uenige i, at greencard-ordningen ikke var perfekt fra start. Derfor valgte man også fra 1. januar 2015 at stramme ordningen, så den i højere grad kom til at virke efter hensigten. De tal, som kritikkerne peger på, er fra 2014 og altså fra før opstramningen. Vi kan se, at der nu bliver uddelt færre greencards end tidligere, og opstramningen lader dermed til at have virket. I år blev der i første kvartal kun givet 195 greencards.

Det meget brede flertal bag opstramningen besluttede at evaluere ordningen senest i 2017. Det var en klog beslutning. Med en sådan evaluering i hånden kan politikerne på et opdateret grundlag tage stilling til, om ordningen skal justeres yderligere.

I stedet for det der sker nu, hvor et politisk flertal afskaffer en ordning med henvisning til forældede undersøgelser. Undersøgelser, der tilmed var grundlaget for den gennemførte opstramning.

Det er at sparke bolden i eget mål, når politikerne begrænser virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Og det tæller nærmest dobbelt, når det sker lige nu, hvor virksomhederne har svært ved at finde den ønskede arbejdskraft. Det er direkte skadeligt for Danmark og danske virksomheder.

Bragt i Politiken 16. maj 2016