Arbejdsmiljøet handler ikke kun om penge

Af arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund, Dansk Arbejdsgiverforening

Politiken giver i sin leder den 12. maj rask væk Arbejdstilsynets færre ressourcer skylden for dårligt arbejdsmiljø hos Siemens Wind Power.

Men sagen om Siemens handler slet ikke om færre ressourcer til Arbejdstilsynet. Tværtimod kan man næsten sige.

Det letteste i hele verden er at sige, at man vil kaste penge efter et problem. Men virkeligheden er ofte mere kompliceret end som så.  Denne sag handler ikke om penge, men om et Arbejdstilsyn, der ikke har været gode nok til at bruge de muligheder, det havde til rådighed.

Årsagen til, at der er færre ressourcer i Arbejdstilsynet, er, at man fra politisk hold har besluttet, at man skal bruge pengene klogere.

Man har valgt, at Arbejdstilsynet skal planlægge sine kontrolbesøg på en måde, som man kalder for risikobaseret tilsyn. Og den risikobasering bakker et enigt Arbejdsmiljøråd op omkring.

Det betyder i praksis, at Arbejdstilsynet i stedet for at skyde med spredehagl skal være bedre til at rette kanonen mod de virksomheder, hvor der er problemer med arbejdsmiljøet.

Den måde, hvor Arbejdstilsynet skal finde frem til virksomheder med problemer, er ved at bruge oplysninger om arbejdsskader. Det er nemlig sådan, at Arbejdsskadestyrelsen har en række data omkring anerkendte arbejdsskader. Så det handler simpelthen om koordination mellem de to myndigheder.

Arbejdstilsynet modtager alle anmeldelser af arbejdsskadesager. De har også modtaget alle anmeldelserne fra Siemens Wind Power.

De røde lamper hos Arbejdstilsynet burde altså have blinket – men det gjorde de ikke. Det skyldes ikke ressourcer. Det skyldes prioritering.

Politisk har man nemlig tidligere prioriteret, at Arbejdstilsynets skulle bruge sine ressourcer på at besøge alle landets virksomheder – i stedet for at fokusere på de virksomheder, som havde problemer med arbejdsmiljøet.

Det betød, at Arbejdstilsynet besøgte praktisk talt alle danske virksomheder, men kun 2 ud af 10 fik en afgørelse på grund af reelle problemer med arbejdsmiljøet. Eller med andre ord 8 ud af 10 gange Arbejdstilsynet besøgte en virksomhed, var der ikke nogen reelle problemer at komme efter.

Den prioritering, tror jeg, vi alle er enige om, ikke rykker ved arbejdsmiljøet.

Og mens det er let at stå udefra og pege på manglende ressourcer til Arbejdstilsynet som roden til alle problemer, så er faktum, at arbejdsmiljøet vinder ved, at Arbejdstilsynet fokuserer og målretter sin indsats over for virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø. Et dårligt arbejdsmiljø skal nemlig ikke være et konkurrenceparameter.

Denne nødvendige fokusering og målrettethed kræver blot, at Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i langt højere grad end i dag koordinerer, så den forebyggende indsats sættes ind på de virksomheder, som har arbejdsskaderne. 

Det behøver tilsynet ikke flere penge for at gøre. Det er alene et spørgsmål om klar prioritering.

Bragt i Politiken 15. maj 2016