Dyre danskuddannelser er ikke bedre end billige

Der er et stort potentiale for at løfte det faglige niveau på danskuddannelser til flygtninge og andre udlændinge, uden at det vil koste mere. DA mener, at der er brug for mere konkurrence og gennemsigtighed på området.

KORA har gennemført en analyse af danskuddannelserne, der er et tilbud, som nyankomne flygtninge, familiesammenførte, udenlandske studerende og udenlandsk arbejdskraft bliver tilbudt.

Resultaterne viser generelt, at der er betydelige forskelle i sprogcentrenes resultater, når der kontrolleres for baggrundsforhold.

  • Der er stor forskel på, hvor stor en andel af kursister der består prøven på danskuddannelserne på de bedste og de dårligste sprogcentre. For flygtninge er der en forskel på 30 pct.-point.
  • Der er også stor forskel på karaktererne, som kursisterne opnår hos de bedste sprogcentre sammenlignet med de dårligste. For flygtninge er forskellen på ca. 1 karakterpoint.
  • For flygtninge er den forventede varighed til beskæftigelse eller uddannelse mere end 6 måneder længere blandt sprogcentrene i de nederste 20 pct. end for sprogcentrene i de øverste 20 pct.
  • Sprogcentrene kunne have sparet i omegnen af 20 pct. og have leveret resultater på samme niveau, hvis de dyreste sprogcentre i perioden havde lært af de billigste sprogcentre.
  • Der er en tendens til, at flere af de sprogcentre, der havde de relativt laveste takster, samtidig leverede nogle af de bedste resultater.

Chefkonsulent Berit Toft Fihl:

”Denne analyse burde være pligtlæsning for en sprogskoleleder og landets kommuner. Læren er, at hvis alle sprogskoler tilrettelagde danskunder-visningen, som de bedste skoler gør, så ville det give f.eks. flygtningenes danskkundskaber et markant løft uden merudgift.

Den konklusion er særlig interessant, når man tænker på, at kommunerne ofte efterlyser yderligere midler for at kunne yde en god service over for borgere og herunder flygtninge. Det ene afføder ikke nødvendigvis det andet, viser analysen fra KORA.

Det tyder på, at der er alt for lidt gennemsigtighed og konkurrence på området.

Det er derfor helt afgørende, at de kommende ændringer på danskuddannelsesområdet, som blev aftalt i treparts- og topartsforhandlingerne i marts 2016, sikrer, at der kommer mere konkurrence og gennemsigtighed i danskuddannelserne. Det vil kunne være med til at sikre en bedre udnyttelse af de mange midler, der årligt anvendes på danskuddannelserne, uden at det går ud over kvaliteten.”

Mere viden

KORA undersøger, hvordan de forskellige sprogcentres resultater i perioden 2008-2013 så ud i forhold til de afregningspriser, som centrene modtog fra kommunerne.

Analysen er gennemført i to trin bestående af henholdsvis en benchmarkinganalyse og en effektivitetsanalyse.

Benchmarkinganalysen gennemføres ud fra i alt otte indikatorer for resultaterne af sprogcentrenes undervisning, og der kontrolleres for en række demografiske faktorer som f.eks. oprindelsesland, partners oprindelse, køn og alder, samt hvilken danskuddannelse man indplaceres på.

Analysen er opdelt på I-kursister, som er kursister, der er i gang med et integrationsprogram, og øvrige kursister (hvor der kun anvendes syv indikatorer).

Effektivitetsanalysen inddrager antal gennemførte moduler, prøvebeståelse, karaktergennemsnit og efterfølgende beskæftigelse (kun I-kursister).

Der er forskellige typer af danskuddannelser

Danskuddannelserne er inddelt i tre dansk-uddannelser, der er afstemt efter kursisternes færdigheder.

Flygtninge, familiesammenførte, udenlandske studerende og udenlandsk arbejdskraft modtager alle det samme tilbud om danskuddannelse.

Fra 2014 er nyankomne udenlandske arbejdstagere og internationale studerende desuden blevet tilbudt 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Dog indgår dette ikke i KORA’s undersøgelse.

Mere om resultaterne:

Andelen af kursister, der bestod prøven på den danskuddannelse, de gik på, er næsten 20 pct.-point højere blandt de 20 pct. bedste sprogcentre end blandt de 20 pct. dårligste, når der kontrolleres for baggrundsforhold. For I-kursister er der endda tale om en forskel på mere end 30 pct.-point.

Den gennemsnitlige karakter var ca. 0,8 karakterpoint højere for sprogcentrene i de øverste 20 pct. sammenlignet med sprogcentrene i de nederste 20 pct. (for I-kursister er forskellen på ca. 1 karakterpoint).

For I-kursister var den forventede varighed til beskæftigelse eller uddannelse mere end seks måneder længere blandt sprogcentrene i de nederste 20 pct. end for sprogcentrene i de øverste 20 pct., men det skal dog understreges, at det samlet set er relativt få I-kursister, der kom videre i beskæftigelse eller uddannelse.

En simpel sammenligning af afregningspriserne viser store forskelle blandt sprogcentrene. Således er der for de fleste moduler i danskuddannelserne tale om, at de dyreste sprogcentre var mere end dobbelt så dyre end de billigste sprogcentre.

Besparelsespotentialet udgør 17-25 pct. af sprogcentrenes taxameterindtægter, alt efter hvilken model der vælges. Dette betyder, at sprogcentrene i henhold til modellen kunne have sparet i omegnen af 20 pct. og have leveret resultater på samme niveau, hvis de dyreste sprogcentre i perioden havde lært af de billigste sprogcentre.

Resultatforbedringspotentialet er omvendt kun i størrelsesordenen 2-4 pct., hvilket afspejler, at der var relativt små forskelle i sprogcentrenes resultater sammenlignet med de store forskelle i takstniveauerne i perioden 2008-2013. Derudover er der en tendens til, at flere af de sprogcentre, der havde de relativt laveste takster, samtidig leverede nogle af de bedste resultater.

Arbejdsmarked
3. juni 2016
KONTAKT
Chefkonsulent
Berit Toft Fihl
33 38 93 90
btf@da.dk
LÆS MERE
Mere videnBenchmarking og effektivitet af danskuddannelse for udlændinge