Mangel ved trepartsdrøftelserne

Af adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening og
Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening

”Vi er nødt til at sige nej til nogle opgaver, som vi ikke kan overkomme, fordi vi ikke er folk nok til at klare opgaverne,” sagde direktøren for Lem Beslagfabrik til Børsen i sidste måned. Eksemplet er desværre på ingen måde enestående. Virksomhederne får sværere og sværere ved at finde den rette arbejdskraft.

Det er et alvorligt problem, for må virksomhederne sige nej til nye ordrer, koster det vækst og arbejdspladser.

Uden de nødvendige svar

Imens samles arbejdsmarkedets parter på ny om forhandlingsbordet for at lande en trepartsaftale. Men mødet i dag adresserer ikke i tilstrækkelig grad den problemstilling, hvor en trepartsaftale virkelig kunne gøre en forskel – nemlig de store rekrutteringsudfordringer, som landets virksomheder står overfor lige nu.

Det betyder, at vi risikerer at ende med en trepartsaftale uden de nødvendige svar på helt centrale spørgsmål: Hvordan øger vi arbejdsstyrken? Hvordan sikrer vi kvalificeret udenlandsk arbejdskraft? Og hvordan styrker vi den faglige og geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet?

Beskæftigelsen stiger

Situationen skyldes en ellers meget glædelig udvikling. Beskæftigelsen er steget gennem de seneste tre år samtidig med, at ledigheden er faldet til et lavt niveau. Regeringen forventer, at beskæftigelsen fortsat vil stige med ca. 56.000 personer frem mod 2018.

Men samtidig vurderer Nationalbanken i deres seneste kvartalsoversigt fra marts, at det vil skade arbejdsmarkedet, hvis ledigheden falder med yderligere 5.000 personer.

Det betyder, at virksomhederne får sværere ved at finde medarbejdere. Beskæftigelsesministeriets seneste måling viser, at virksomhederne i løbet af 2 måneder i efteråret 2015 havde vanskeligheder med at finde de nødvendige medarbejdere i 18.000 tilfælde. Det er en stigning på 30 pct. i forhold til året før.

Derfor er vi nødt til at handle i tide for at undgå en overophedning af arbejdsmarkedet.

Reformer har skabt resultater

En af løsningerne er at øge arbejdsstyrken eksempelvis ved med arbejdsmarkedsreformer at reducere antallet af personer på overførselsindkomster. Den offentlige service, som kommunerne leverer til danskerne, kommer under pres, når en stor del af kagen går til offentlig forsørgelse. Derfor er der brug for at sikre veje til job for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

En anden løsning er at give virksomhederne bedre adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, som kan sikre vækst og produktion på arbejdspladser, som ellers må begrænse deres produktion, hvis ikke de kan få relevante medarbejdere.

Aktuelt er der et politisk flertal, som vil gøre det sværere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det er en helt forkert retning – særligt i den nuværende situation med stigende rekrutteringsudfordringer på arbejdsmarkedet.

Arbejdskraft til hele landet

Sidst men ikke mindst er der behov for at styrke den faglige og geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet, ligesom der er brug at overveje, hvordan forbedringer af infrastrukturen i højere grad kan understøtte pendlingen, ikke mindst uden for de største byer. Derudover er der brug for tydelige og enkle regler om rådighed, som borgerne kan forstå, og som sender et entydigt budskab om, at man som ledig skal gå efter af komme i betragtning til alle ledige job på det danske arbejdsmarked – også selvom det ligger længere væk end det umiddelbart er ønsket.

Sker det ikke, vil Danmark i stigende grad tabe arbejdspladser til udlandet med deraf følgende tab af velstand og velfærd. Det har dansk økonomi, der i forvejen er i slæbegear, ikke brug for.

Bragt i Jyllands-Posten 27. maj 2016