Personaleomsætning 2015

  • Årlig personaletilgang på 30,6 pct. og afgang på 26,9 pct.
  • Stort set uændret personaleomsætning i forhold til 2014

Den samlede personaletilgang var på 30,6 pct. i 2015 for hele DA-området, mens den samlede personaleafgang var på 26,9 pct. Dette er stort set det samme niveau som i 2014, hvor tilgangen var 30,5 pct., mens afgangen var 27,5 pct., jf. figur 1.

Tallene viser derudover, at der i 2015 er besat flere stillinger, end der er fratrådt. Tilgangen for arbejdere var 35,0 pct. og var dermed højere end tilgangen for funktionærer, som var 25,2 pct., jf. tabel 1. Afgangsprocenten blandt arbejdere var 30,5, mens funktionærerne havde en afgangsprocent på 22,5 i 2015.

Alle tre hovedbrancher havde en tilgangsprocent, der var større end afgangsprocenten. Serviceprægede erhverv havde den højeste til- og afgangsprocent i 2015 på hhv. 35,0 og 31,1 efterfulgt af bygge- og anlægsvirksomhed med en tilgang på 33,7 pct. og en afgang på 26,2. Endelig var der inden for fremstillingsvirksomhed en tilgang på 19,7 pct. og en afgang på 17,6 pct. jf. tabel 1.

Yderligere oplysninger

Den elektroniske publikation af Personaleomsætning 2015 indeholder detaljerede oplysninger om personaleomsætningen, og udkommer samme uge som denne Statistik-Nyt. Henvendelse herom kan ske til DA Statistik, e-mail: salg@da.dk.

KONTAKT
Økonomisk konsulent
Tina Lykke Pedersen
33 38 92 18
tlp@da.dk
Publiceret:
15. juni 2016
LÆS MERE
Printvenlig versionTabel 1Tabel 2Metode m.m.