DA: Integrationsydelsen er en vigtig brik til bedre integration

Af chefkonsulent Berit Toft Fihl

I Danmark er vores samfundsmodel bygget på, at kvinder og mænd bidrager på arbejdsmarkedet. Det har bare indtil videre ikke været tilfældet, når det kommer til flygtninge.

Tværtimod har integration på arbejdsmarkedet nærmest været en katastrofe. Analyser fra DA har vist, at efter fire år i Danmark er mindre end hver femte flygtning i job, og efter 10 år er det hver fjerde, der er i job. Det er en uhyre ringe arbejdsmarkedsdeltagelse.

Der er derfor et alvorligt bagtæppe for Folketingets beslutning om at indføre integrationsydelsen, og for at statsministeren i sin nytårstale inviterede til trepartsdrøftelser, der skulle føre til nye og bedre redskaber til at fremme integrationen.

Alle skal trække i samme retning
?Hovedproblemet er, at alt for mange flygtninge får lov at gå alt for længe på offentlig forsørgelse. Der er ingen tvivl om, at det er sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, jo længere tid man har været på offentlig forsørgelse.

Derfor handler det om, at alle tiltag trækker i den samme retning for at undgå langvarig placering på offentlig forsørgelse.

Det har derfor stået centralt for DA, at der blev gennemført reformer, så det kan betale sig at tage et arbejde. Samtidig har DA holdt fast i, at det er centralt at ændre tankegangen i kommunerne, så de fremover får hjulpet flygtninge ind på arbejdsmarkedet i stedet for at fastholde dem på offentlig forsørgelse.

Vejen til bedre integration hviler i min optik især på to støttepiller: Økonomiske incitamenter og en arbejdsmarkedsrettet indsats fra kommunens side.

Integrationsydelsen er en vigtig brik i det første punkt. Trepartsaftalen om integration er en vigtig brik i det andet punkt.

Incitament til at tage job
?Den relativt lave integrationsydelse, der så dagens lys for knap et år siden, bidrager til, at det bedre kan betale sig for flygtninge at tage et job og få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Der er gode grunde til, at DA mener, at integrationsydelsen bidrager positivt til integration på arbejdsmarkedet.

Dels respekterer integrationsydelsen de lønninger, der er aftalt på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at de offentlige ydelser er på et niveau, som gør, at det altid kan betale sig at arbejde.

Dels bidrager integrationsydelsen til, at det kan betale sig at tage et job – også i den lave ende af lønskalaen. Og netop flygtninge vil i mange situationer medbringe kompetencer, der gør, at de skal søge jobs i den lavere ende af lønskalaen. Det vil være klart, at gevinsten ved at arbejde også betyder noget, når man er flygtning.

Rockwoolfonden undersøgte integrationsydelsen, der blev indført i starten af 00’erne og fandt, at den hjalp til at få flere i job end flygtninge, der var startet på kontanthjælp. Det bliver desværre ofte glemt i debatten.

IGU giver nye muligheder?
Som med kontanthjælpen er det ikke meningen, set fra vores stol, at flygtninge skal være på integrationsydelsen i lang tid. Tværtimod ser vi integrationsydelsen som en midlertidig ydelse, som Folketinget har besluttet, at den enkelte kan få, inden vedkommende træder ind på arbejdsmarkedet.

Men økonomiske incitamenter, hvor integrationsydelsen som sagt spiller en vigtig rolle, er kun det ene ben. Det andet ben handler om, at jobcentrene hurtigst muligt hjælper flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Med trepartsaftalen om integration fra foråret er der vendt godt og grundigt rundt på den måde, som kommunerne skal gribe integrationen på arbejdsmarkedet an på. Samtidigt så en ny mulighed for at ansætte flygtninge også dagens lys.

Med indførelsen af den såkaldte integrationsgrunduddannelse kan flygtninge blive ansat på virksomhederne til de såkaldte EGU-satser og samtidigt deltage i relevant opkvalificering.

Men skal det lykkes at få den nye ordning til at blive en succes i samspil med de eksisterende muligheder, forudsætter det, at jobcentrene er meget aktive i at matche flygtninge og virksomheder.

Bragt i Altinget 26. august 2016