Fælles løsninger er mulige

Af adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening

I dag åbner Folketinget. Dagen er en festdag. Med statsministerens redegørelse for rigets tilstand, og Dannebrog der vajer over Christiansborg.

Det er også en alvorlig dag. Vores 179 folketingspolitikere har den meget alvorlige opgave at finde et flertal for en økonomisk plan, der ser frem til 2025. En plan, der skal sikre Danmark, danskerne og de danske virksomheder de bedst mulige betingelser, så vi også i fremtiden kan være et rigt og velfungerende samfund. Langsigtede økonomiske planer skaber troværdighed om dansk økonomi.

Derfor er der én ting, der bør stå klart: Uanset hvilken partifarve man som folketingspolitiker har, og uanset hvilke dagsordener man prioriterer, så bør målet for de ansvarlige partier i Folketinget være at sikre et flertal for en stærk plan. En plan som også finder løsninger på virksomhedernes mangel på arbejdskraft frem mod 2025.

Lykkes det ikke, vil det være et politisk svigt.

Allerede nu er der mange beretninger om mangel på kvalificeret arbejdskraft - fra industrivirksomheder, byggeriet, hotelbranchen og blandt højteknologiske virksomheder som Microsoft.

I DR2’s Debatten forleden fortalte den administrerende direktør for BC Hospitality Group, der blandt andet driver Bella Centeret, Crown Plaza og Marriott, at det om ikke så længe bliver vanskeligt at rekruttere nok kvalificeret arbejdskraft. Og Bravida – en af landets største installationsvirksomheder – har meddelt, at de i de kommende år bliver nødt til at kigge mod udlandet efter fagligt kvalificerede medarbejdere. Og meldingen fra bevægelsen ”Oprør fra Udkanten” i JP i forrige uge var også klar: Det er allerede nu en udfordring at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i store del af landet.

Heldigvis har Folketingets partier et godt afsæt for at blive enige. Regeringen har præsenteret en stærk 2025-plan med en lang række konkrete elementer – fokus på vækst, flere job i den private sektor, færre på offentlig forsørgelse og ikke mindst vigtige tiltag til at begrænse den fremtidige mangel på arbejdskraft. Det er et alvorligt politisk ansvar, at et flertal af Folketingets partier når til enighed om hovedelementerne i planen. For hvis virksomhederne mangler arbejdskraft, kan de ikke levere de varer og tjenester, der er bud efter, og så bliver der hverken råd til f.eks. mere offentlig velfærd eller skattelettelser.

Alle sejl må derfor sættes til for at få en større del af befolkningen i beskæftigelse. Her spiller velfærdsydelserne en vigtig rolle, da der for nogle grupper stadig er en meget lille økonomisk gevinst ved at gå fra offentlig forsørgelse til job. Der er flere tiltag, der ligger lige for:

For det første skal det gøres mere attraktivt for den store gruppe af danskere på offentlig forsørgelse at tage et arbejde.

For det andet skal vi alle være længere på arbejdsmarkedet i takt med, at vi lever længere og også bliver sundere. Derfor er det vigtigt, at vi får en højere folkepensionsalder, hvilket heldigvis også fremgår af regeringens 2025-udspil.

Men vi må for det tredje også se til udlandet, hvis vi skal have tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det komplet uforståeligt, at et flertal i Folketinget lige før sommerferien har gjort det sværere og ikke nemmere at hente kvalificerede medarbejdere fra udlandet gennem forskellige erhvervsordninger. Især når vi nu ved, at disse medarbejdere bidrager med gennemsnitligt 60.000 kr. om året til den fælles offentlige kasse.

Og det kan lade sig gøre at finde fælles løsninger, selv når parterne starter med at stå i hvert sit ringhjørne. Det demonstrerede virksomhederne sammen med lønmodtagerne for nyligt: Trepartsaftalen mellem regeringen, LO og DA mundede ud i, at vi i fælleskab søger at øge antallet af praktikpladser med op mod 10.000.

Min opfordring er, at Folketinget nu tager ansvar for de næste mange års økonomi. Og det kræver vilje til at lægge uenigheder til side og stadfæste en plan frem mod 2025.

Bragt i Jyllands-Posten 4. oktober 2016