Nyt system til efteruddannelse

Af uddannelseschef Jannik Bay, Dansk Arbejdsgiverforening

Nu tager vi fat på en væsentlig udfordring, da vi går i gang med at besvare spørgsmålet: Hvordan efteruddanner vi fremtidens medarbejdere, så de er dygtige nok til, at Danmark også fremover kan fungere i en benhård konkurrence med udenlandske virksomheder, der måske har markant lavere lønudgifter end de danske?

Opgaven med at svare på det spørgsmål er lagt i hænderne på en ekspertgruppe, der blandt andet tæller stærke faglige kræfter fra for eksempel SFI, Kora og Teknologisk Institut nedsat af regeringen i forlængelse af sommerens trepartsforhandlinger, hvor målet var at skaffe flere praktikpladser og øge antallet af beskæftigede med de rette kvalifikationer.

AMU-systemet er i krise

Vi har et problem, netop når det gælder om at give medarbejderne de helt rigtige og nødvendige kvalifikationer og efteruddannelse. Selv om en del klares via sidemandsoplæring og kurser ude på virksomheder, kan vi ikke undvære den mere formelle efteruddannelse kendt som AMU-systemet. Desværre er det AMU-system, vi har i dag, ikke godt nok.

AMU tilbyder et hav af kortere uddannelser og kurser til ufaglærte og faglærte, f.eks. truckcertifikat, køreteknik og lagerstyring. Men AMU-systemet er i krise. En krise, der først og fremmest skyldes, at AMU-systemet har haft svært ved at følge med udviklingen - og som er blevet yderligere forværret af mange nye regler og procedurer, der har medført et AMU-system, der i stigende grad opleves som ufleksibelt, besværligt og bureaukratisk for både virksomheder og udbydere.

Behov for en grund oprydning

Det har betydet, at brugen af AMU uddannelser fra 2011 til 2015 er faldet med 30 pct. Det er et stort fald, som på ingen måde afspejler udviklingen i virksomhedernes efterspørgsel på efter- og videreuddannelse. Faktisk er efterspørgslen efter effektiv og kvalificeret efteruddannelse stor som aldrig før. Verden er mere omskiftelig end nogensinde før. Det kræver konstant opmærksomhed på medarbejdernes kunnen.

Men hvis virksomhedernes behov for kompetenceudvikling er steget, hvad er det markante fald i antallet af AMU-uddannelser så et udtryk for?

Lad mig give et bud: Først og fremmest svarer AMU ikke i tilstrækkelig grad til det, virksomhederne har behov for, hvis de skal kunne følge med konkurrenterne.

Virksomhederne oplever ofte, at kurserne ikke udbydes i tilstrækkeligt omfang, at de ofte aflyses, og at informationen om kurserne er ringe. Dertil kommer, at procedurerne for tilmelding til kurser og udbetaling af godtgørelse til medarbejdere på efteruddannelse er tung og besværlig.

Der er således behov for en grundig oprydning i AMU-systemet eller etablering af et grundlæggende nyt system til faglærte og ufaglærtes erhvervsrettede efteruddannelse.

Bragt i Jyllands-Posten den 14.10.2016