DA: Kommunerne skal turde stille krav til kontanthjælpsmodtagerne

Af chefkonsulent Maria Bille Høeg, Dansk Arbejdsgiverforening

Formand for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, kritiserer i et debatindlæg d. 13. oktober DA for, at vi i en analyse gør os til dommere over, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der kan leve op til den nye 225-timers regel. Reglen stiller krav om, at man i gennemsnit skal arbejde 6 timer ugentligt.  Hun beskylder samtidig DA for at tale imod virkeligheden. Men lad os få lidt fakta på bordet:   

Fakta er, at nogle kommuner undtager langt flere borgere fra kravet om at arbejde 6 timer om ugen end andre. Forskelle, der ikke alene kan forklares ud fra kommunernes rammebetingelser, men må skyldes en forskellig praksis i de enkelte kommuner. Eksempelvis fik 34 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Ishøj Kommune dispensation, mens det var tilfældet for 71 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Brøndby Kommune. 

Fakta er endvidere, at der ifølge Danmarks Statistik er knap 750.000 offentligt forsørgede i Danmark i den erhvervsaktive alder, og at gruppen har ændret karakter siden midten af 1990’erne. Andelen af offentligt forsørgede, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, er mindsket markant, mens andelen, der ikke umiddelbart er klar til job, er steget. Det skal ses i sammenhæng med, at virksomhederne i stigende grad har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere.

 Endelig er det et faktum, at helbredsproblemer er dyre for samfundet. Hvert år koster offentlig forsørgelse til personer med helbredsproblemer i den arbejdsdygtige alder det offentlige knap 70 mia. kr. Det svarer til, at det offentlige alternativt hvert år kunne finansiere opførelsen af omkring 18 nye supersygehuse.

Fakta viser derfor samstemmende, at det er afgørende for Danmarks sammenhængskraft og muligheder for vækst og velstand, at flere kontanthjælpsmodtagere er til rådighed for arbejdsmarkedet og kommer i job.  Løsningen for mange på kontanthjælp er ikke at blive skærmet fra arbejdsmarkedet – det er at få kontakt til arbejdsmarkedet. Det er netop det, 225-timers reglen understøtter. Hvis ellers kommunerne bruger reglen efter hensigten. 

Det har aldrig været meningen, at kontanthjælp skal være en permanent løsning for den enkelte.  Det er derfor helt centralt, at hvert eneste skridt jobcenteret tager, bringer den enkelte kontanthjælpsmodtager tættere på arbejdsmarkedet. Der er nogle kontanthjælpsmodtagere, som står med umiddelbare vanskeligheder, som gør, at de ikke uden videre kan påtage sig et almindeligt fuldtidsarbejde. De mennesker skal selvfølgelig tilbydes hjælp. Her viser erfaringerne fra tidligere tydeligt, at en hjælp også kan være at stille krav – herunder, at man tager småjobs på få timer ugentligt, som 225-timers reglen tilskynder.

Vi er enige med kritikerne af 225-timers reglen i, at der er kontanthjælpsmodtagere, der skal have dispensation fra reglen. Men vi risikerer at gøre mange kontanthjælpsmodtagere en bjørnetjeneste ved at nedjustere forventninger, som meget tyder på, at flere kontanthjælpsmodtagere kan leve op til. Vi bliver nødt til at italesætte, at der er kæmpemæssig forskel på, hvordan kommunerne anvender 225-timers reglen, og i den debat må vi alle kunne blive enige om, at det også har konsekvenser at skærme kontanthjælpsmodtagerne unødigt meget.

Derfor fortjener dispensationerne af 225-timers reglen et eftersyn, og derfor skal årsagerne til de store kommunale forskelle undersøges. 

Bragt i Kristeligt Dagblad 20. oktober 2016