De kommer for at arbejde – ikke nasse

Af europapolitisk chef Christiane Misslbeck-Wiberg, Dansk Arbejdsgiverforening

Da Rumænien og Bulgarien kom ind i det europæiske fællesskab, frygtede mange, at der nu vil komme en bølge af rumænere og bulgarere, der vil nasse på de rige nabolandes samfund. At de vil trække på den fælles velfærdskasse uden at have betalt ind til den. Og straks blev der opfundet et navn for det, inden der overhoved var evidens for, at fænomenet eksisterede: Velfærdsturisme. Og der er fortsat intet der tyder, på, at der skulle være et udbredt problem med velfærdsturismen.

Østeuropæere i Danmark betaler mere ind til statskassen, end de trækker ud. I kroner og øre betyder det, at de bidrager med omkring 13.000 kroner netto om året. Der er en ligeså høj andel af EU-borgere i Danmark i beskæftigelse, som der er blandt danskerne selv – begge på ca. 75 pct. Det er derfor intet, der tyder på, at østeuropæerne kommer til Danmark for at få adgang til de attraktive danske velfærdsydelser. Tværtimod viser tallene, at de kommer for at arbejde. Og det skal vi sikre, at de fortsat vil og kan.

Dermed ikke sagt, at vi ikke bør sikre det danske velfærdssystem mod misbrug. Bare fordi der ikke er tegn på, at vores velfærdsydelser tiltrækker mennesker fra lande med dårligere levevilkår og et mindre finmasket sikringsnet, kan der jo stadig foregå misbrug af systemet. Og der er faktisk helt konkrete handlemuligheder, både her i Danmark og i EU.

Europa-Kommissionen pønser lige nu på en revision af reglerne for, hvordan sociale sikringsordninger koordineres på tværs af medlemslandene. Det er ganske fornuftigt, når nu de nuværende regler stammer helt tilbage fra en tid, hvor mobiliteten af arbejdskraft var betydeligt mindre end i dag, og landenes velfærdssystemer var anderledes skruet sammen. Når nu emnet er aktuelt, bør vi på EU-plan se på, hvordan vi kan justere reglerne, så de styrker arbejdskraftens frie bevægelighed og samtidig forebygger misbrug: Det kan dels gøres ved at indeksere børnechecken, så den tilpasses leveomkostninger i det land, hvor barnet bor. Og dels ved at sikre, at man ikke kan tage arbejdsløshedsdagpenge med til et andet land i mere end tre måneder.

Det er unægtelig nemmere at gennemføre ændringer herhjemme end i EU, og derfor bør vi samtidig med indsatsen i EU plukke de lavhængende frugter hjemme i Danmark. Tyskland har lige strammet reglerne for arbejdsløse EU-borgere i Tyskland. Således skal man have arbejdet og bidraget til statskassen i 5 år, før man har ret til socialhjælp. P.t. drejer det sig om 440.000 EU-borgere, der modtager sociale ydelser i denne form i Tyskland. I Danmark ville vi allerede nå langt, hvis myndighederne blev endnu bedre til at sikre, at EU-borgere, der gør brug af deres ret til at flytte sig efter arbejde, reelt står til rådighed på det danske arbejdsmarked og opfylder betingelserne for lovligt ophold.

Bragt i Jyllands-Posten 1. november 2016