DA ønsker det nye ministerhold stort tillykke

DA ser frem til samarbejdet med den nye regering. To af de vigtigste opgaver bliver at løse Danmarks udfordringer med lav vækst og mangel på arbejdskraft.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har her til formiddag præsenteret det nye ministerhold.

Adm. direktør Jacob Holbraad:

”Vi ser frem til samarbejdet med den nye regering. Den vigtigste opgave for den nye regering bliver at ruste Danmark til vækst og løse problemerne med mangel på arbejdskraft. Det er vi klar til at samarbejde med regeringen og Folketingets partier om.

Vi glæder os til at bidrage aktivt og konstruktivt til det trepartssamarbejde mellem regeringen, LO og DA, som regeringsgrundlaget lægger op til. Særligt vil vi gerne bidrage til løsninger på, hvordan regeringen opnår målet om at få 55-60.000 flere ud på arbejdsmarkedet. Her ser vi frem til samarbejdet med den nye beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.”

Arbejdsmarked
28. november 2016
KONTAKT
Adm. direktør
Jacob Holbraad
33 38 93 00
jah@da.dk