Flere flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet

Af Lizette Risgaard, formand, LO og Jacob Holbraad, adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Sidste sommer var vi vidne til, at store grupper af flygtninge kom til Danmark. De var flygtet fra uroligheder, krig og ødelæggelse og ønskede asyl enten her eller i Sverige. Det massive flygtningepres gjorde det klart, at vi måtte tænke nyt, hvis vi skulle vende mange års fejlslagen integration - også på arbejdsmarkedet.

Derfor mødte vi i februar op til de trepartsforhandlinger, der skulle sikre flygtninge et bedre fodfæste på det danske arbejdsmarked. Sammen med regeringen og kommunerne indgik vi lønmodtagere og arbejdsgivere en trepartsaftale med mange gode nye initiativer. Blandt initiativerne var integrationsgrunduddannelsen. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) giver flygtninge mulighed for at blive ansat på en virksomhed til overenskomstmæssigt aftalte elevsatser i to år og undervejs modtage 20 ugers skoleundervisning.

IGU'en er en nytænkende landvinding, hvor vi kobler job med relevant uddannelse og klæder vedkommende på til en erhvervsuddannelse eller et job til overenskomstmæssig løn. Vi er overbeviste om, at IGU'en fremover vil være en vigtig trædesten til arbejdsmarkedet og vil være et vigtigt supplement til de eksisterende veje ind på arbejdsmarkedet for flygtninge. Og vi er naturligvis meget optaget af, om IGU'en får den tiltænkte effekt, for lykkes det os ikke i fællesskab at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked, vil det have store konsekvenser for såvel samfundet som for den enkelte flygtning.

Vi er derfor glade for, at både virksomheder og tillidsfolk har meldt meget positivt tilbage om ordningen, men er samtidige helt bevidste om, at det tager tid at implementere et nyt uddannelsesforløb.

Ifølge Styrelsen for International Rekruttering og Integration er der blevet oprettet 81 IGU-forløb (grunduddannelses-stillinger) fra juli til november. Ud af de 81 forløb er de 68 oprettet alene i oktober og november. Det går altså stærkere nu, heldigvis, og derudover tegner disse tal ikke hele billedet.

For det første er meldingen fra kommunerne, at antallet af IGU-forløb er væsentlig højere. Således er en række IGU-stillinger endnu ikke registreret, og det skyldes blandt andet, at en arbejdsgiver har en måned til at indberette en stilling til myndighederne. For det andet starter mange af grundforløbene i virkeligheden med en virksomhedspraktik.

Derfor vil der gå et par ekstra måneder, inden en sådan stilling bliver til et reelt IGU-forløb og fremgår af statistikkerne. Da vi i trepartdrøftelserne lagde grundstenen til integrationsgrunduddannelsen, var det afgørende for os, at ordningen skulle kunne spille sammen med de muligheder, som virksomhederne allerede kender godt, nemlig virksomhedspraktik og løntilskud.

Lige nu er 5.000 flygtninge i virksomhedspraktik og løntilskudsjob på private virksomheder. Der er således et stort potentiale, som vi i fællesskab skal udnytte. Her spiller jobcentrene en central rolle, når der skal sættes skub i IGU-ordningen. Det forudsætter blandt andet, at jobcentrene rådgiver flygtninge og virksomheder om muligheden for at konvertere virksomhedspraktikken til en IGU-stilling. For det tredje er der en betydelig positiv interesse for ordningen fra både virksomheder og tillidsmænd.

DA-fællesskabet og LO-fællesskabet fortsætter ufortrødent med at advokere for ordningen, ligesom vi fortsætter med at informere om alle de andre muligheder, der kan hjælpe flygtninge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kræver en massiv informationsindsats at få en ny ordning implementeret, så den virker, og det er vi i fuld gang med. Vi er også sikre på, at jobcentrene ligeledes er i gang med at løfte deres del af ansvaret: Dels at sørge for, at virksomheder og flygtninge finder hinanden, og dels at sikre, at begge parter forstår vilkårene.

Bragt i Politiken 2. december 2016