Stadig behov for reformer

Af adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening

Det er ikke gået ubemærket hen, at professor Nina Smith har set på potentialet for færre offentligt forsørgede. Desværre er det druknet i debatten, at Nina Smith er kommet frem til et interessant resultat.

I et tankeeksperiment følger Nina Smith samfundsudviklingen siden 1960’erne. Eksperimentet viser, at der er omkring 120.000 flere danskere på offentlig forsørgelse i dag, end hvad Nina Smith umiddelbart kan forklare.

Det er som sagt et interessant og positivt resultat. Det vil være et betydeligt bidrag til arbejdsmarkedet og væksten i dansk økonomi, hvis denne gruppe kom i beskæftigelse. Virksomhederne forventer i fremtiden at mangle kvalificeret arbejdskraft, og udgifterne til de offentligt forsørgede er høje for samfundet.

En falliterklæring at opgive

For den enkelte vil livsmulighederne også være nogle ganske andre, hvis offentlig forsørgelse bliver skiftet ud med arbejdsindkomst og kollegaer.

Når der alligevel kan opstå tvivl om potentialet for at nedbringe antallet af offentligt forsørgede, skyldes det, at Nina Smith forudsætter – med hendes egne ord - at det vil kræve politisk vilje og nogle klare politiske valg. Og det kræver, at politikerne er villige til at komme med nye velfærdsreformer. Og set i det lys betvivler hun, at potentialet er stort.

Det er selvfølgelig korrekt, at det kræver politisk vilje at reducere antallet af offentlig forsørgede markant. Men det er ikke hugget i sten, at ca. hver fjerde dansker i den arbejdsaktive alder skal opholde sig på offentlig forsørgelse, og det er intet mindre end en falliterklæring at opgive at få dem i job.

Fjernelse af efterlønnen

Når Nina Smith selv peger på, at det offentlige forsørgelsessystem er vokset med 120.000 flere, end det burde rent hypotetisk, må løsningen være lige for. Jeg bidrager i den forbindelse gerne med et par løsningsforslag:

Det langsigtede potentiale ved helt at fjerne efterlønnen vil ifølge Finansministeriet udvide arbejdsstyrken med 40.000 personer. Vi har i DA tidligere fremlagt et bud på, hvordan vi på sigt får 85.000 flere danskere i arbejde ved at reformere og forenkle en lang række overførselsydelser. Det skorter med andre ord ikke på realiserbare måder at sænke antallet af offentligt forsørgede.

Vi kan altid skændes om det præcise antal offentligt forsørgede, vi kan få i job, men budskabet er, at man tager fejl, hvis man tror, at ingen i den gruppe kan komme i job. Lige så vel som at man tager fejl, hvis man tror, at alle knap 750.000 kan komme i job. Der er bestemt en gevinst at hente for det danske samfund, hvis man fortsat tænker i arbejdsmarkedsreformer.

Mange ressourcestærke

Det betyder ikke, som Nina Smith rigtigt pointerer, at alle reformer er lette at gennemføre. Det kræver solid vilje at sikre politisk opbakning til at forbedre forsørgelses- og beskæftigelsessystemet. Der er fortsat mange ressourcestærke mennesker på offentlig forsørgelse, som kan komme i arbejde. Men Nina Smith har bestemt også ret i, at der kan være en stor udfordring med at få nogle grupper af langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Men det er en ærgerlig tilgang til debatten, hvis man mener, at vi som samfund skal føre politik efter, hvad der er let at gennemføre. Vi skal selvfølgelig føre politik efter, hvad der er rigtigt at gennemføre.

Mennesker vi aldrig må opgive

I den forbindelse er det uden tvivl fortsat en af de største udfordringer for det danske samfund, at få flere af de knap 750.000 danskere på offentlig forsørgelse i arbejde. Det er en politisk ambition vi aldrig må slække på, og mennesker vi aldrig må opgive.

Både for samfundets, men i lige så høj grad for den enkeltes skyld.

Bragt i Jyllands-Posten 25. januar 2017