DA: EU’s sociale søjle giver lønmodtagerne falsk tryghed

Af europapolitisk chef Christiane Misselbeck-Winberg, Dansk Arbejdsgiverforening

EU-Kommissionens sociale søjle giver europæiske lønmodtagere en falsk tryghed, der spænder ben for jobskabelsen i Sydeuropa, skriver Christiane Mißlbeck-Winberg fra DA. EU bør i stedet lade sig inspirere af den danske flexicurity-model.

Danmark er vi efterhånden ved at være kommet godt gennem krisen. Beskæftigelsen er høj, og ledigheden er langt under niveauet fra kriseårene – og det gælder både for de unge, de midaldrende og seniorerne. Men der er andre steder i Europa, hvor man ikke har helt så let ved at ryste krisen af sig. Der er i flere af eurolandene problemer med jobskabelsen, og særligt ungdomsarbejdsløsheden i Sydeuropa er ualmindeligt høj.

Den sociale søjle giver falsk tryghed
Det er i det lys, man skal se Europa-Kommissionens initiativ til den såkaldte ”sociale søjle”. En søjle, der har til hensigt at løse nogle af de sociale problemer, der de facto eksisterer visse steder i Europa. Baggrunden for søjlen er derfor en reel udfordring. Men den gribes grundlæggende forkert an.

Søjlen har nemlig et usundt stort fokus på at tilskrive lønmodtagerne rettigheder, der giver en falsk tryghed, fremfor at skabe et velfungerende arbejdsmarked, der kan give reel tryghed.

Det er jo ikke et fravær af rettigheder, der er årsagen til, at eksempelvis de sydeuropæiske unge ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Ungdomsarbejdsløsheden skyldes i langt højere grad, at der ikke er nok vækst og derfor heller ikke en stor nok jobskabelse. Og så skyldes den et system, hvor arbejdsmarkedet er langt mere rigidt og langt mindre fleksibelt end eksempelvis det danske.

Kort sagt, så skyldes den høje arbejdsløshed blandt unge sydeuropæere ikke manglende rettigheder. Om noget, så skyldes den, at de ældre har så tunge rettigheder, at de unge ikke kan få foden ind på arbejdsmarkedet.

Hvordan mærker jeg så som EU-borger, at generel vækst i samfundet gavner mig som individ? Og endnu sværere, hvem kan jeg takke for væksten – er det globale konjunkturer, eller er det min regerings politik?

Hvis man som regering (eller kommission) vil vise, at man tager borgernes bekymringer alvorligt, er det derfor tillokkende at give dem rettigheder i stedet for reformer. Rettigheder er til at føle på, og man ved, hvem man har fået dem af. At udskrive rettigheder udviser handlekraft.

Det er i hvert fald den strategi, regeringer i andre europæiske lande historisk har fulgt – og som Kommissionen nu også har lagt op til at følge på EU-niveau. Sagen er bare den, at den ikke skaber job til sine borgere, og den tryghed, den skaber, er ganske kortvarig.

Inspiration fra flexicurity-modellen
I stedet for at kigge mod syd efter de gode løsninger, bør man derfor puste nyt liv i flexicurity-modellen. Fokus er her ikke på at give den enkelte lønmodtager rettigheder, der sikrer, at han aldrig kan fyres. Fokus er i stedet på at sikre ham, at han har fine vilkår, hvis det sker, og at han desuden er godt rustet til at finde et nyt arbejde, fordi han er en del af et mobilt, dynamisk og åbent arbejdsmarked.

Flexicurity-modellen er den dominerende i Danmark, og man har fra EU’s side tidligere interesseret sig meget for, hvorfor den fungerede så godt, og hvad andre lande kunne lære af den. Interessen er der igen, og den mulighed bør vi gribe.

Bragt i Altinget 1. februar 2017