Ingen gyldig grund til nej. Religiøse regler er benspænd for integrationen

Af chefkonsulent Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening

I Kristeligt Dagbladden 17. februar kunne man læse, at ”mange jobs er forbudte for muslimer", fordi jobbene på den ene eller anden måde ikke er forenelige med deres tro.

Det er en virkelig dårlig nyhed for integrationen, hvis religion skal stå i vejen for, at flygtninge, indvandrere og efterkommere skal komme i job inden for de mange brancher, der åbenbart betragtes som forbudte for mange muslimer.

Lige nu er den trepartsaftale om integration, der blev indgået for et år siden, ved at blive rullet ud. Fokus er at få flygtninge i job i stedet for at være parkeret på offentlig forsørgelse, som det er sket hidtil.

Det går heldigvis for første gang i lang tid fremad med integrationen. Sidste år skiftede knap 3000 nyankomne flygtninge et liv uden arbejde ud med en tilværelse, hvor de tjener deres egne penge.

Det er væsentlig flere end året inden. Lige nu er der også over 6000 flygtninge i virksomhedspraktik og løntilskud Men vi kommer aldrig helt i mål med integrationen, hvis religionen står i vejen for beskæftigelse.

Det står naturligvis enhver frit for at have præferencer for bestemte jobs. Men hvis Danmark skal hænge sammen med et fintmasket offentlig forsørgelsessystem, så må personlige præferencer ikke overskygge det ansvar, som man har, når man som offentligt forsørget lever for sine medborgeres skattekroner. Det er hverken godt for udviklingen på arbejdsmarkedet eller en acceptabel holdning til offentlig forsørgelse.

Den hurtigste vej til integration går ofte igennem de stillinger, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Det gælder for eksempel i hotel-og restaurationsbranchen og inden for rengøring.

Det kan være rigtig gode steder at starte en karriere i Danmark.

Det er derfor op ad bakke, at en gruppe, der har udfordringer nok i forhold til at komme på ind på arbejdsmarkedet, lukker sig selv ude fra de allerbedste beskæftigelsesmuligheder.

Vi hører en gang i mellem fra virksomheder, der har flygtninge for eksempel i virksomhedspraktik og lignende, som må opgive forløbet, fordi flygtningen hører om, at der er kontakt med vin og svinekød i arbejdet, og derfor takker nej til at fortsætte.

Virksomheder, jobcentre og andre har en klar forpligtelse til at sige, at det simpelthen ikke er en gyldig grund til at takke nej til et job i Danmark. Mens det ofte kan lykkes at overtale flygtningen til at blive på jobbet, så udgør det fortsat en væsentlig hindring for integrationen.

Nægter man derimod jobbet, skal man trækkes i sin ydelse. Længere er den ikke.

Heldigvis har mange taget hånd om eget liv og arbejder i dag inden for hotel, restauranter, handel, rengøring og transport, som alle kan have karakter af at være islamisk forbudte på den ene eller anden måde, hvis man skal følge artiklen i Kristeligt Dagblad.

De mange gode eksempler burde imamer og andre, der rådgiver flygtninge og ikke-vestlige indvandrere, også have i baghovedet og rådgive flere til at få et job. For vi kan som samfund ikke acceptere, at en religiøs gruppering på den måde afskriver sig store dele af arbejdsmarkedet.

Bragt i Kristeligt Dagblad 28. februar 2017