Politisk flertal lægger endnu en mursten på muren rundt om Danmark

Af. adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening

Det er under et år siden, de danske virksomheder sidst slog alarm. Alligevel må vi allerede nu gøre det igen. Dengang vedtog et politisk flertal at gøre det sværere at tiltrække højtuddannede og godt lønnede udlændinge til Danmark. Og nu gør de det så igen.

Det vakte forundring hos virksomhederne, da Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten sidste år besluttede at stramme den såkaldte beløbsordning samtidig med, at de helt afskaffede greencard-ordningen. For hvorfor ønskede de fire partier at gøre det sværere for danske virksomheder at finde de højt kvalificerede udlændinge, vi har så meget brug for?

Beløbsordningen retter sig udelukkende mod udlændinge med høje kvalifikationer i danske virksomheder. Det er derfor bekymrende, at samme politiske flertal nu - kun et år efter indsnævringen af beløbsordningen - ønsker at stramme den yderligere.

Sidste års opstramning betød, at hvor udlændinge uden for EU for et år siden kunne komme til Danmark under beløbsordningen, hvis de fremviste en underskrevet kontrakt med en årsløn på 375.000 kr., så skal kontrakten i dag lyde på minimum 408.000 kr. Og hvis det nye lovforslag går igennem, så må virksomhederne ikke længere indregne fri bolig, fri bil, eller andre medarbejdergoder i det beløb. Det er en stramning, der særligt hæmmer udlændinge, som ofte kan få brug for deres arbejdsgivers hjælp. F.eks. med at finde et sted at bo i det nye land.

Argumentet fra forslagsstillerne lyder, dengang som nu, at hvis arbejdskraften er så vigtig for de danske virksomheder, så kan man da bare betale den ekstra smule, der skal til. Hvis man kunne betale 375.000 kr., så kan man da nok også finde 408.000 kr. i budgettet. Og hvis man kan finde 408.000 kr. i budgettet, så kan man vel også finde lidt mere end det. Og sådan kan man jo blive ved. Men det er jo absurd.

Faktum er, at både virksomhederne og de danske medarbejdere har stor gavn af dygtige udenlandske kolleger. De er med til at holde produktion og arbejdspladser i Danmark.

Derfor er der ingen tvivl om, at både sidste års og dette års opstramninger er to skridt i den helt forkerte retning. To skridt, der hver især gør det sværere for de danske virksomheder at finde de rette medarbejdere til at fastholde og udvikle produktionen og skabe flere arbejdspladser i Danmark.

Og derfor er det tæt på ubegribeligt, at det er den retning, et politisk flertal ønsker at sende Danmark i. Ikke mindst i en tid som denne.

En række borgmestre har kritiseret flertallet bag forslaget for at mangle forståelse for virkeligheden. Og de har ret. For virkeligheden er, at virksomheder lige nu i hele landet og i mange forskellige brancher har stigende problemer med at finde kvalificerede medarbejdere.

Tilmed ved vi, at netop denne gruppe af udenlandsk arbejdskraft, som man rammer med lovforslaget, gennemsnitligt bidrager med 62.000 kr. hvert år til den danske statskasse.

De pågældende udlændinge tjener altså som minimum 408.000 kr. om måneden, de dækker et behov hos de danske virksomheder, og de bidrager i stor stil til samfundskassen. De er en god forretning. Vi har brug for dem. De er ikke uønskede. De skal hilses velkommen.

Bragt i Politiken 3. marts 2017