Lav integrationsydelse gør godt

Af chefkonsulent Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening

DET ER IKKE en dans på roser at være ledig. Det er næppe nogen hemmelighed, at ydelser til ledige gør, at man i en periode må stramme livremmen ind. Det er også meningen, for der skal være en økonomisk gulerod til at komme i job. Indvandrere er her ingen undtagelse.

Det fører ofte kritik med sig. Bl.a. fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der i Politiken (8.3.) gjorde opmærksom på, at den lave ydelse kan have uheldige konsekvenser for indvandrerfamilier. Det, der bare mangler i den historie, er, at konsekvenserne af et liv på permanent offentlig forsørgelse er langt værre. Særligt for indvandrerfamilierne, hvor en alt for stor del af børnene oplever at vokse op med en mor eller far, der ikke får lært dansk eller har en meningsfuld hverdag, fordi de er afkoblet fra arbejdsmarkedet.

HER GØR EN lav integrationsydelse langt mere godt end skidt. Som integrationskonsulent Martin Petersen skrev i avisen dagen efter i en anden anledning, har de lavere ydelser sat gang i beskæftigelsen af indvandrere og flygtninge.

Kritikere glemmer også ofte, at mange flygtninge kommer med svage kompetencer og derfor ofte søger jobs i den lave ende af lønskalaen. Med integrationsydelsen har gruppen derfor fået en ekstra tilskyndelse til at skifte en tilværelse på offentlig forsørgelse ud med en, hvor de klarer sig selv.

Vi må derfor i integrationsdebatten ikke glemme, hvad endemålet er: Indvandrere, flygtninge og efterkommere skal integreres. Og det gør de bedst gennem en dagligdag på en almindelig dansk arbejdsplads, hvor man bliver en integreret del af samfundet.

Alt, hvad vi gør i integrationsindsatsen, må og skal have dette for øje, og selv om en tilværelse på integrationsydelse, indrømmet, kan være hård, har det aldrig været hensigten, at ydelsen skal være permanent. Den er en trædesten til at komme ind på arbejdsmarkedet. "Et liv på permanent offentlig forsørgelse er langt værre.”

Bragt i Politiken 20. marts 2017