I Danmark eksperimenterer vi også med borgerløn

Af arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund, Dansk Arbejdsgiverforening

I Finland eksperimenterer man i disse år med borgerløn: Her prøver de at se, hvad der sker, hvis de tilbyder arbejdsløse borgere penge uden at stille for mange modkrav. Men hvad de færreste ved, er at vi faktisk er i gang med et lignende eksperiment herhjemme. Med en lægeerklæring i hånden har danskerne siden 2015 kunnet opholde sig permanent på offentlig forsørgelse. Og det koster. For samfundet, men også for den enkelte sygemeldte.

I starten af året viste en evaluering bestilt af Beskæftigelsesministeriet, hvordan udgifterne til sygedagpengesystemet er løbet løbsk. Problemet skyldes sygedagpengereform fra 2015, der gjorde det muligt at modtage sygedagpenge på ubestemt tid. I alt har den nye tilgang kostet de offentlige kasser 800 millioner kr. mere end forventet.

Det er selvsagt helt uholdbart. Bliver du eksempelvis ramt af periodisk depression, så kan du let risikere at være væk fra arbejdsmarkedet i flere år på trods af, at psykiatere har peget på, at en meningsfyldt dagligdag på en arbejdsplads er en rigtig god medicin mod depression. Med den nuværende indretning af sygedagpengesystemet gør vi de syge en bjørnetjeneste. I stedet for at fastholde sygemeldte på en livslang forsørgelse, burde vi sætte alt ind på at få dem hurtigst muligt tilbage i arbejde. Vi risikerer i sidste ende en generation af danskere, der bliver fast, men unødvendigt, parkeret i det offentlige system.

Der er klar ræson i at sætte grænser for, hvor længe man kan være i et sygedagpengesystem.  Tidligere har systemet også været indrettet sådan, at sygedagpengeydelser var midlertidige. Og hvis regningen ikke skal vokse ud af kontrol, må vi tilbage til et loft på maksimalt 1 års sygedagpenge for sygemeldte som ikke har en særlig grund til at blive forlænget. For selvfølgelig skal vi ikke tvinge terminalt syge til at arbejde. Erfaringerne fra tidligere viser at størstedelen af sygedagpengemodtagerne pludselig vendte tilbage til beskæftigelse omkring tidspunktet, hvor de rammer 1-års grænsen og dermed mister deres sygedagpenge. Den effekt omkring 1-årsgrænsen udebliver i dag.

Det handler ikke om, at vi skal svinge pisken over dem, der reelt er for syge til at arbejde. Det handler om, at den gruppe, som kan arbejde, skal hjælpes mest muligt og have det rette incitament til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Er man tilhænger af borgerløn, er sygedagpengene måske en kærkommen lejlighed til at eksperimentere. Men eksperimentet har omfattende konsekvenser, dels for samfundet, der må bære en ny kæmperegning, men særligt for de syge danskere, der i stedet burde hjælpes tilbage i arbejde. Det hverken holdbart eller ønskværdigt for det danske velfærdssamfund.

Bragt i Jyllands-Posten 27. marts 2017