KL vil rydde op i regeljunglen

Kommunerne leverer et godt og konstruktivt udspil om regelforenkling, men de begår en fejl ved at pille ved samtaler med ledige.

Kommunernes Landsforening (KL) har i dag præsenteret et udspil til en forenkling af lovgivningen på beskæftigelsesområdet.

Kommunerne ønsker sig:

  • færre målgrupper
  • fleksibilitet i samtaler med modtagere af offentlige ydelser
  • digitalisering og enklere opgørelser, f.eks. for virksomhederne i deres dokumentation af antallet af beskæftigede

Direktør Fini Beilin:

”Det er helt overordnet et godt og konstruktivt udspil, KL har præsenteret i dag. Der er fundet en balance med forslag til forenklinger uden at sætte beskæftigelsespolitikkens effektivitet over styr.

Men på ét område går KL galt i byen. KL foreslår, at samtaler med ledige skal ”afholdes efter behov”. Det er et potentielt skadeligt forslag.

Som det er i dag, skal ledige have en samtale mindst en gang om måneden. Det sikrer den ledige løbende hjælp til jobsøgning samt klare og forudsigelige pligter. Og forskningen viser tydeligt, at hyppige samtaler virker: Ledige kommer hurtigere i job, når de bliver holdt til ilden.

For virksomhederne har det stor betydning om ledige finder job efter f.eks. tre uger i stedet for efter fire uger. Her ligger et stort arbejdsudbud for virksomhederne.

Udspillet rummer desuden vigtige forenklingsperspektiver for de mange virksomheder, som engagerer sig i beskæftigelsesindsatsen. Enklere regler kan bane vejen for en digital administration, som også vil komme virksomhederne til gavn.

Mere viden

KL’s udspil

Arbejdsmarked
27. april 2017
KONTAKT
Direktør
Fini Beilin
33 38 93 51
fib@da.dk
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
LÆS MERE
Mere viden