DA: Ældre klarer sig godt på arbejdsmarkedet

Af underdirektør Erik Simonsen, Dansk Arbejdsgiverforening

I 2006 og 2011 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at efterløns- og pensionsalderen skulle sættes op. Ideen bag ændringerne var, at Danmark derved kunne øge beskæftigelsen og væksten i samfundet og dermed give danskerne mere velstand til privat eller offentligt forbrug.

En del danskere var modstandere af ændringerne. Bekymringer var også dengang om ældre på arbejdsmarkedet kunne arbejde nogle år ekstra. Den glædelige besked her henholdsvis fem og ti år efter ændringerne blev indført er, at det har været en stor succes. Danskerne bliver nogle år ekstra på arbejdsmarkedet, og den højere pensionsalder resulterer ikke i flere ledige. Tværtimod.

Tørre tal på bordet
Lad mig komme med nogle tørre tal: Fra starten af 2008 til starten af 2017 er antallet af fuldtidsefterlønsmodtagere faldet med knap 76.000 personer. Det svarer til det antal indbyggere, der er i Gentofte Kommune. Men modsat frygten hos nogen er de mennesker ikke gledet ud af arbejdsmarkedet.

Forhøjelsen af efterlønsalderen har løftet beskæftigelsen for de berørte aldersgrupper. Da efterlønsalderen var 60 år, var 53 procent af 61-årige i beskæftigelse. Nu er det 69 procent.

Ledigheden for dem, der er 50 år og derover, er cirka 3,5 procent, mens den for dem, der er under 50 år, er cirka 4,5 procent. Mister 50-59-årige jobbet, så er 48 procent tilbage i job et år efter. For alle 16-64-årige er 50 procent tilbage i job et år efter.

Konklusionen er, at forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen har gjort en kæmpe forskel for Danmark. Alene udgifterne til efterløn er faldet med 15 milliarder kroner om året.

Lad os gøre en god gerning bedre
Alt sammen er klare facts, der peger på en stor succes, som der logisk set er grundlag for at bygge videre på. Alligevel er der væsentlig politisk modstand mod at gøre en god gerning bedre.

I de sidste godt 20 år er det gennemsnitlige antal år på folkepension steget med fem år. Øger man pensionsalderen med f.eks. ét år, så vil danskerne stadig kunne se frem til at være på folkepension i flere år end i år 2000.

Dem, der slet ikke kan arbejde, eller kun kan arbejde på deltid, tror jeg, at alle er enige om, at vi i fællesskab har et ansvar for at tage vare på. Førtidspension og fleksjob er de forsørgelsesordninger, vi i Danmark har etableret til dem, der ikke kan klare arbejdslivet frem til den almindelige pensionsalder.

For dem, der er på fleksjob eller førtidspension, vil en højere pensionsalder være en økonomisk fordel, fordi de vil bytte et folkepensionsår ud med et år på en højere ydelse. En højere folkepensionsalder er således også en prioritering af de personer, der har det største behov.

Bragt i Altinget den 11. maj 2017