Sådan får vi flere indvandrere i job

Af chefkonsulent Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening


Når vi har talt integration det seneste år, har vi stort set kun talt om én ting: Nytilkomne flygtninge.

Det er forståeligt nok, når man pludselig ser familier gå med alle deres ejendele på de danske motorveje.

Det gør selvfølgelig stort indtryk.

Men det har fået os til at glemme noget, der er mindst lige så vigtigt.

Vi har en alt for stor gruppe af ikke-vestlige indvandrere i Danmark, der har været her i flere år, og som er på offentlig forsørgelse.

Forleden slog Finansministeriets analyse af, hvad fejlslagen integration koster, fast, at det koster 160.000 kr. i gennemsnit pr. flygtning.

Der er derfor al mulig grund til at interessere sig for, at flere fra flygtningegruppen finder vej til et job i stedet for at være på offentlig forsørgelse.

Det er et helt grundlæggende princip, at man forsørger sig selv, når man er i stand til det. Hvad enten man er udlænding eller dansker. Det er en vigtig værdi i sig selv.

Det er simpelthen ikke i orden at spise en stor gruppe af med at være på offentlig forsørgelse for evigt. Det er en falliterklæring.

Det at være en del af en arbejdsplads kan også berige én med nogle værdier, som man aldrig må undervurdere betydningen af.

F.eks. giver det den enkelte en identitet, et fællesskab og noget at stå op til om morgenen, at gå på arbejde og tjene sine egne penge.

Erklær flere jobparate

Der er tre udfordringer, som skal tackles, hvis flere ikke-vestlige indvandrere skal i arbejde.

For det første. Det kræver en ny tilgang til gruppen, som tæller knap 60.000 på kontant-hjælpsydelse.

Herudover kommer de over 10.000 nyankomne flygtninge, der lige nu modtager integrationsydelse.

Mange tror måske, at gruppen er ledig og aktivt søger et job. Men sådan er det ikke.

Det er kun en mindre gruppe blandt ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælpsydelser, der reelt agerer som ledige og derfor direkte kan gå i job.

Blandt kontanthjælpsmodtagere er det ca. hver femte, som er jobparat.

Fire ud af fem er altså ikke vurderet jobparate.

Derfor kan der synes lang vej, inden flygtningegruppen bliver en del af arbejdsmarkedet.

Men Odense Kommune viste i efteråret, at en ny tilgang til gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate med et snuptag flyttede mange fra gruppen til at være jobparate.

Det er også værd at hæfte sig ved, at i marts måned vurderede jobcentrene ca. to ud af tre af de nytilkomne flygtninge jobparate mod 3 pct. for et års tid siden.

Og det må forventes, at flere nytilkomne flygtninge vil blive vurderet jobparate de kommende måneder.

Det store hop skyldes, at jobcentrene er begyndt at fokusere på, om de nytilkomne flygtninge kan arbejde og ikke så meget på, om de kan dansk. Det er et eksempel til efterfølgelse for andre.

Kræv en aktiv indsats

For det andet. En ændret tilgang til gruppen gør det selvfølgelig ikke alene.

Ledige skal også gøre en aktiv indsats for at få et job.

Det kræver, at man søger job, deltager i aktivering og kan tiltræde et job med kort varsel.

Her er den anden store udfordring, der skal takcles.

Hver fjerde indvandrer (både blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere) søger reelt ikke job eller kan ikke tiltræde et job med kort varsel, viser svar fra arbejdskraftundersøgelsen. Med andre ord gør de reelt ikke noget aktivt for igen at kunne forsørge sig selv.

Det er ikke acceptabelt. Det er helt misforstået, at man ikke skal gøre noget for at komme i job, når man er ledig.

Jobcentrene bør gøre mere for at få gruppen bragt ud af vild-farelsen og skære det ud i pap: Vi har ikke borgerløn i Danmark.

Når så stor en del af indvandrerne ikke gør noget aktivt for at få sig en levevej med egen indkomst, skulle man tro, at jobcentret sanktionerer.

Her er der brug for, at kommunerne træder i karakter og ikke ser gennem fingrene med en stor gruppes uacceptable adfærd.

Tallene viser med al tydelighed, at jobcentrene har svigtet deres rolle.

Kommunerne må op i gear

Den tredje udfordring, der skal tackles, er derfor at få kommunerne til at træde i karakter.

For vi kan konstatere, at der er stor forskel på kommunernes resultater.

KORA har tidligere vist, at de bedste kommuner er ni måneder hurtigere til at få resten af flygtningegruppen i job.

Derfor skal alle kommuner op i gear. Til gavn for alle med flygtningebaggrund og samfundet.

Bragt i Børsen 5. maj 2017