DA: Voksen- og efteruddannelserne kan moderniseres på tre måder

Af uddannelses- og integrationschef Jannik Bay, Dansk Arbejdsgiverforening

I Danmark er vi i dag blandt verdens allerbedste lande til at efteruddanne os selv. Både i det offentlige og private voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) og ude på arbejdspladserne foregår der en konstant opgradering og opdatering af medarbejdernes kompetencer. 

Og sådan bør det også være. Hvis virksomheder og medarbejdere skal kunne følge med udviklingen, er det afgørende, at vi har et moderne og velfungerende VEU-system. Det er ikke mindst vigtigt i en tid præget af digitalisering, ny teknologi og hurtige skift på markederne.

Men der er plads til markante forbedringer. Derfor er det også glimrende, at en ny runde trepartsforhandlinger lige om lidt sender vores VEU-system til eftersyn.

Offentlige tilbud bliver valgt fra
Det helt åbenlyse problem er den såkaldte ”faldende AMU-aktivitet”, hvilket kort sagt dækker over, at flere og flere virksomheder fravælger de offentlige tilbud. Men den faldende AMU-aktivitet må ikke forveksles med, at virksomhederne i lavere grad end tidligere efteruddanner medarbejderne. Det er ikke tilfældet.

Virksomhederne har fastholdt indsatsen og investerer massivt i kompetenceudvikling og efteruddannelse. Men de vælger i stigende grad andre veje end det offentlige system - for eksempel på det private marked, interne kurser med videre.

Hvorfor? Meldingen fra virksomhederne er, at AMU-systemet er blevet for bureaukratisk, for rigidt og for lidt rettet til den enkelte virksomheds virkelighed.

Men skal vi så ikke bare tage konsekvensen og helt nedlægge det offentlige efteruddannelsessystem? Bestemt ikke. Det ville være en falliterklæring. Offentligt reguleret efteruddannelse understøtter vores danske flexicurity-model. Det sikrer et generelt højt kompetenceniveau i Danmark, og det sikrer, at medarbejdere i både store og små virksomheder har adgang til efteruddannelse. 

Der er derfor behov for en række betydelige tilpasninger, der kan sikre, at samfundet har adgang til et dynamisk efteruddannelsessystem, der svarer til fremtidens udfordringer og nutidens behov. Og vi har tre helt konkrete forslag til, hvordan det kan ske, som vi glæder os til at tage med til trepartsforhandlingerne:

1. Ny udbudsmodel
AMU-systemet er i dag for stift, og der ikke er tilstrækkelig konkurrence. Vi skal have en ny udbudsmodel med mere dynamik, bedre incitamenter og fleksible rammer. Hvis du i dag gerne vil være kursusudbyder, må du vente på næste store udbudsrunde – måske om 5-7 år. Det er ikke just befordrende for nytænkning og nye løsninger. De store udbudsrunder bør erstattes af løbende godkendelser af nye udbydere, og kravene til udbydernes kursusportefølje skal være mere fleksibel. 

2. Ny kursusmodel
Også måden vi leverer kurser på, skal gentænkes. Vi skal i højere grad end i dag tænke i, at kurser ikke behøver at skulle afholdes i klasseværelser og værksteder, men også kan foregå ude på virksomhederne. Hvor det passer ind, skal virksomhederne selv kunne stille instruktører, tidssvarende udstyr og materialer til rådighed for undervisningen. Kurserne skal afholdes langt mere fleksibelt, når virksomhederne har et behov, og AMU skal let kunne kombineres med andet kursusindhold.

3. Ny og effektiv brug af digitale muligheder
Digitaliseringen giver helt nye muligheder for at udbyde VEU uafhængigt af tid og sted, og med nye læremidler som interaktiv læring, filmklip m.v. Det er systemet ikke gearet til i dag. Rammerne for brug af ny teknologi skal tilpasses, så det store potentiale i digital læring naturligt anvendes, når det er relevant. Det kan også medvirke til, at flere medarbejdere vil være motiverede for at efteruddanne sig

Vi kan, hvis vi vil. Det er kun naturligt, at det system, der skal gøre virksomheder og lønmodtagere i stand til at følge med udviklingen, selv følger med udviklingen. Derfor ser vi frem til de kommende trepartsforhandlinger om VEU.

Bragt i Altinget 7. juni 2017