Kommunerne er uddannelsessnobber

Af chefkonsulent Maria Bille Høeg, Dansk Arbejdsgiverforening

Der er lige så meget ”job” i jobcenter, som der er ”baby” i babyolie, når det gælder unge under 30 år på kontanthjælp, der ingen uddannelse har. Jobcenteret har nemlig kun ét tilbud til den gruppe – uddannelse. Også selv om vedkommende hader tanken om at skulle sidde på en skolebænk. Men sådan er loven. For kommunerne er blevet pålagt af Folketinget at være uddannelsessnobber.

Men det er jo en myte, at uddannelse altid er nøglen til et langt og lykkeligt liv på arbejdsmarkedet. Påstanden ”jo mere uddannelse, desto bedre” holder ikke. Tværtimod. Ikke alle unge har gavn af uddannelse, der først parkerer dem på skolebænken og siden på permanent offentlig forsørgelse. For hvis du har haft en dårlig oplevelse i uddannelsessystemet, er du ikke nødvendigvis motiveret for at fortsætte på skolebænken. Derfor kan et job kan være det, der skal til, for at du på et senere tidspunkt får lyst til at påbegynde en ordinær uddannelse.

For nyligt fremlagde regeringen sit udspil til, hvordan den vil hjælpe de unge, der sidder fast i forsørgelsessystemet efter folkeskolen. Udspillet gør bl.a. op med målsætningen om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse inden de fylder 40 år. Og det opgør er helt nødvendigt. For alt for mange unge ender i dag på offentlig forsørgelse, fordi de har svært ved at komme videre i uddannelsessystemet efter 9. klasse. Derfor må vi sadle om og anerkende, at vejen væk fra langtidsparkering på passiv forsørgelse ikke blot sker via skolebænken, men også kan gå gennem arbejdsmarkedet.

Mange unge lever i dag af passiv offentlig forsørgelse. Ikke mindre end 50.000 unge under 30 år får kontanthjælpsydelser, hvilket er 70 pct.(!) flere end i 2007. Og mange unges udsigt til at slippe fri af ydelserne er desværre ringe. For systemets nuværende tilgang til, hvordan de unge bedst hjælpes ud af offentlig forsørgelse, er helt forfejlet. Systemet tillader nemlig ikke, at unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse kan være parate til et arbejde. Nej, målet for de unge SKAL partout være uddannelse.

Men at prøve kræfter med arbejdslivet giver også væsentlige kompetencer og erfaringer. At have et arbejde indebærer, at du indgår i et fællesskab med gode kolleger, at du udfører meningsfulde arbejdsopgaver, at nogen har forventninger til dig, og at du føler dig værdsat. Et arbejde er også ofte en forudsætning for, at du kan få god og relevant videreuddannelse i løbet af livet. Og så har du i modsætning til et liv på kontanthjælp noget at stå op til om morgenen. Derfor skal flere unge kontanthjælpsmodtagere selvfølgelig opfordres til at tage den direkte vej ud på arbejdsmarkedet. De skal ikke i gang med en uddannelse, der ikke giver mening for dem.

Så vi må væk fra den rigide tankegang, at formel uddannelse på en skolebænk altid er svaret for alle. Regeringens opgør med 95-pct.-målsætningen er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For det er en klokkeklar anerkendelse af, at erhvervserfaring også tæller. Udspillet er derfor til stor hjælp for de mange unge, der i dag har svært ved at komme videre efter 9. klasse og derfor ender på offentlig forsørgelse.

Men vi skal ta’ skridtet videre og give de unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse større frihed til at vælge arbejde frem for uddannelse. Et job kan motivere skoletrætte unge. Så jobcentrene skal selvfølgelig kunne vurdere dem som jobparate og gi’ dem en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet. Ved udelukkende at have uddannelse som mål for de unge, risikerer vi at tabe en kæmpe gruppe på gulvet. Og det kan ingen være tjent med. Især ikke de unge.

Bragt i Jyllands-Posten den 9. juni 2017