DA: VEU-gruppe har både plet- og fejlskud

Af uddannelses- og integrationschef Jannik Bay, Dansk Arbejdsgiverforening

I forrige uge fik vi de længe ventede analyser fra regeringens VEU-ekspertgruppe, og i sidste uge fulgte så deres anbefalinger. Der er flere gode elementer i anbefalingerne. Og der er et par forslag, der rammer forbi målet.

Voksen- og efteruddannelserne (VEU) spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at virksomhederne har adgang til de rette kompetencer. Hvis ikke virksomhederne har det, så mister de ordrer, og samfundet mister vækst og arbejdspladser. Derfor skal VEU-systemet fungere ordentligt.

AMU-systemet er på rette vej
En af grundpillerne i VEU er AMU-systemet. Og AMU-systemet fungerer langt fra optimalt. Heldigvis har ekspertgruppen øje for AMU-systemets problemer, og de præsenterer flere gode og konkrete forslag til at forbedre det.

Det gælder for eksempel deres forslag om brug af de digitale muligheder, og øget brug af prøver fremfor firkantede krav om fysisk tilstedeværelse.

Det gælder også forslaget om en enklere udbetaling af den godtgørelse, virksomhederne får, når de sender deres medarbejdere på efteruddannelse. Og det gælder deres forslag om, at der skal være bedre mulighed for løbende at godkende nye kursusudbydere, så vi kan få mere dynamik og nytænkning på området.

Der skal være bred mulighed for uddannelse under arbejde
Men der er også forslag i ekspertgruppens katalog, der rammer ved siden af. Her tænker jeg ikke mindst på idéen om, at der skal foretages en kraftig reduktion af udbuddet af AMU-kurser. Fra cirka 3.200 til cirka 800 kurser. Det er en meget stor reduktion i det offentliges engagement i at sikre gode rammer for efteruddannelse.

Tanken er som sådan til at forstå: Der er i dag mange kurser, der ikke gennemføres, fordi der ikke er nok tilmeldte. Derfor vil man barbere systemet og fokusere på ”kernekompetencerne”.

Og naturligvis skal vi ikke bevare kurser, hvis der ikke er efterspørgsel efter dem. Men ekspertgruppens forslag går langt videre. De lægger op til at flytte en meget bred gruppe kurser fra det offentlige og over på det private marked. Det kan man naturligvis ikke gøre, uden at det får væsentlige konsekvenser. En række brancher vil komme i problemer, ligesom små virksomheder og nicheproduktion vil blive ramt.

I en tid, hvor vi snakker om disruption og nye tider på arbejdsmarkedet, er det ikke særligt hensigtsmæssigt at negligere nicherne og udelukkende fokusere på de mest udbredte former for efteruddannelse.

Kompetencefondene er til stor gavn 
Derudover har VEU-gruppen også en vision om, at der skal oprettes en ny såkaldt ’personlig uddannelseskonto’. Her har vi imidlertid allerede i dag de kompetencefonde, som er opbygget over en årrække, og som på glimrende vis imødekommer det, den personlige uddannelseskonto skulle adressere. Med kompetencefondene er det ikke kun arbejdsgiverne, der afgør, hvilket behov for efteruddannelse deres medarbejdere har. Det gør vi i fællesskab med lønmodtagerne. Og det gælder både selvvalgt uddannelse og aftalt uddannelse.

Både virksomheder og lønmodtagere har stor glæde af fondene – hvilket også var grunden til, at vi blev enige om at udbygge dem ved de nyligt overståede overenskomstforhandlinger i 2017. En ’personlig uddannelseskonto’ til alle vil også betyde, at der bliver flyttet betydelige VEU-ressourcer fra f.eks. ufaglærte til akademiske medarbejdere – hvilket næppe er hensigtsmæssigt. 

Ekspertgruppen har lavet et væsentligt og svært arbejde under betydeligt tidspres. Der er både pletskud og forbi’ere i ekspertgruppens anbefalinger. Men uanset hvad man måtte mene om de specifikke forslag, så er det meget positivt for de kommende trepartsforhandlinger, at vi kan blive enige om udgangspunktet: der er behov for et bedre arbejdsmarkedsrettet efteruddannelsessystem, hvor AMU bliver mere attraktivt.

Bragt i Altinget den 21. juni 2017