Vi skal åbne til unges øjne for erhvervsskolerne

Af uddannelses- og integrationschef Jannik Bay, Dansk Arbejdsgiverforening

Der er få ting, der kan samle både højrefløjen og venstrefløjen, fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne. Men hvis der er én ting, vi alle kan blive enige om, så er det erkendelsen af, at vi skal have flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Danmark får i de kommende år et enormt behov for faglærte, og manglen på faglærte er en væsentlig trussel mod virksomhedernes muligheder for at levere ordrer indenfor de kommende år.

Hvis den trussel skal afværges, så skal flere unge have øjnene op for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne giver. Alt for mange vælger i dag gymnasiet simpelthen fordi, de betragter det som det sikre standard-valg. For mange er det hverken et fravalg af erhvervsuddannelserne eller et tilvalg af gymnasiet. Det er bare det, "man gør". Den tænkning skal vi have vendt. Vi skal sørge for, at valget af ungdomsuddannelse er et grundigt, reflekteret valg for de unge, og at gymnasiet og erhvervsskolen naturligvis betragtes som to ligeværdige muligheder. Det sker ikke af sig selv, og jeg har flere forslag til, hvor vi kan sætte ind. Men de første skridt er heldigvis også taget. 

Det første og største af disse var den reform af erhvervsskolerne, et bredt flertal i Folketinget for godt tre år siden blev enige om at gennemføre. Her indførte man et karakterkrav på 2 i dansk og matematik fra folkeskolen og lavede grundlæggende helt om på den måde, erhvervsuddannelserne var strikket sammen.

Der har længe hersket uvished omkring, hvorvidt reformen virkede efter hensigten. Men for nylig kunne Dansk Arbejdsgiverforening offentliggøre en rundspørge, der giver et af de første praj om reformens effekter. Og resultatet var opløftende: langt hovedparten af skolerne vurderede, at reformen havde løftet niveauet på uddannelserne. De berettede om et højere fagligt niveau og mere motiverede elever, der både havde et lavere frafald og et lavere fravær. Det budskab er vigtigt at få ud til de unge og deres forældre. Erhvervsskolerne er i dag - og i stadigt stigende grad - et godt og seriøst uddannelsestilbud, fuldt på linje med gymnasiet. At erhvervsuddannede derudover også har gode lønvilkår og gode muligheder for at blive selvstændig samt en meget lavere dimittendledighed end de universitetsuddannede - ja, det gør jo ikke ligefrem uddannelserne mindre attraktive.

Det, der er behov for, er en grundlæggende normændring. En normændring hos de unge og deres forældre. Men også i uddannelsessystemet. Her er reformens løft af erhvervsuddannelserne et essentielt element, men der bør også sættes ind før den dag i 9. eller 10. klasse, hvor de unge sender ansøgningen af sted mod deres foretrukne ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal i sig selv blive mere praktisk og erhvervsrettet i både undervisningen og uddannelsesvejledningen. Det oplagte sted at starte er i udskolingen, hvor vi kunne genindføre den obligatoriske erhvervspraktisk i 8. og 9. klasse. Vi skylder de unge, at give dem lidt indsigt i, hvad der kræves af én ude i den virkelige verden, så de har et bedre grundlag for at vælge ungdomsuddannelse. Derudover burde vi sørge for, at de unge mindst en enkelt gang i løbet af deres folkeskoleforløb får mulighed for at gennemføre et projekt eller et fag ude på en virksomhed eller en erhvervsskole. Det vil give de unge en stærkere forståelse for, hvad man kan bruge sin viden og kompetencer til ude på en rigtig arbejdsplads.

Men de unge er ikke de eneste, der kunne bruge et kærligt skub ud i den virkelige verden. Vi ved, at lærerenes vejledning spiller en stor rolle for elevernes uddannelsesvalg, men kun hver tiende lærer har et stort kendskab til erhvervsuddannelserne. Til sammenligning har 40 procent et stort kendskab til gymnasiet. Det kan måske være forståeligt nok, når nu lærerne selv har en gymnasial uddannelse i ryggen, men det er ikke desto mindre et misforhold, vi bliver nødt til at gøre noget ved. En mulighed kunne her være, at vi gjorde praktik på en erhvervsskole til en obligatorisk del af læreruddannelsen.

Sidst, men ikke mindst, så er der 10. klasse, som det i dag er hver anden unge, der vælger at slå vejen forbi, inden de (forhåbentlig) rejser videre i uddannelsessystemet. Men som det er i dag, så er 10. klasse i alt, alt for høj grad bare en forlængelse af folkeskolen. Endnu et gymnasieforberedende år til unge, der ikke føler sig klar til gymnasiet. Det skal der laves om på. Efter 10 års skolegang burde 10. klasse udelukkende være erhvervsrettet og en mulighed for de unge til at forberede sig på en erhvervsuddannelse.

Misforstå mig ikke. Jeg ville aldrig påstå, at en erhvervsuddannelse er det rigtige for alle. For mange er gymnasiet det bedste valg. Et valg, der passer til deres talent og temperament, og som sender dem godt videre til det rigtige arbejdsliv for netop dem. Men balancen er bare skæv, som den er i dag. Fordi vi har en idé om, at gymnasiet er standard-valget for de unge, så bliver det også det, som både de unge og uddannelsessystemet retter sig imod. Det er den tænkning, vi skal gøre op med.

Bragt i Avisen Danmark 29. juni 2017