Pas på med at gøre de digitale selvstændige til lønmodtagere

Af underdirektør Steen Müntzberg, Dansk Arbejdsgiverforening

Vi skal selvfølgelig byde de nye digitale forretningsmodeller, populært kaldet deleøkonomiske virksomheder eller platformsvirksomheder, velkomne i Danmark. Det skal vi, fordi nogle af fremtidens vækstvirksomheder er blandt disse virksomhedsformer og de derfor vil være med til at generere velstand til det danske samfund. Og fordi de tjenester, de tilbyder, vil være til gavn for den enkelte dansker.

Vi har i de senere år set en række nye digitale forretningsmodeller udvikle sig til globale spillere. For eksempel kan man se på den amerikanske virksomhed Upwork, der fungerer som beskæftigelsesplatform for 12 millioner freelancere. Det store antal nye digitale virksomheder er dog stadig nogle relativt små virksomheder, der er midt i en sårbar udvikling.

Fælles for disse forskellige virksomheder er, at vi ikke kan sige, hvilke der bliver succeser, og hvilke der flopper. Én blandt i øvrigt mange ubekendte er den teknologiske udvikling, og vi har derfor kun meget begrænsede muligheder for at forudsige udviklingen.

Men én ting kan vi være sikre på: Flere af de nye digitale forretningsmodeller vil bidrage til at løfte det danske arbejdsmarked og økonomi.

Samfundet skal være åbent, fleksibelt og attraktivt
Derfor må vi indrette vores samfund på en sådan måde, at vi er åbne over for nye muligheder, når de opstår. Ved at være åbne og fleksible over for udviklingen vil vi kunne skabe attraktive miljøer for skaberne af disse virksomhedsformer og dermed sikre, at virksomhederne etableres i Danmark.

Store dele af venstrefløjen og fagbevægelsen ønsker dog at begrænse den udvikling. De foreslår blandt andet, at man sikrer personer, der arbejder på de nye platforme, med en række goder, som svarer til det, almindelige lønmodtagere har. Bagtæppet for det forslag er et skræmmebillede af, at den traditionelle ansættelse i en virksomhed forsvinder og at vi alle skal være selvstændige, der kun er beskæftiget fra opgave til opgave.

Problemet ved hele den fortælling er imidlertid, at intet viser den tendens. Som det er i dag, er der kun 1 procent af danskerne i den arbejdsdygtige alder, som har den primære indtægt fra honorar- eller freelancebeskæftigelse. At tro, at deres arbejdsform over få årtier skulle blive standarden for det danske arbejdsmarked er at tage munden for fuld.

Desuden er dagpengesystemet åbent for de selvstændige, ligesom de har fuld adgang til det brede, offentlige forsørgelsessystem. De er desuden dækket af arbejdsmiljøloven mv.

Velkommen til udviklingen
Vi skal derfor også passe på med at se den digitale tjenesteyder som en stakkel, der står helt uden hjælp fra det øvrige samfund. Der er derimod tale om mennesker, der både har adgang til mange af de samme goder og samtidig har en fleksibilitet og frihed, som man ikke kan få som lønmodtager.

At få mere regulering for den digitale tjenesteyder er ikke at give dem tryghed. Det er at gøre dem til lønmodtagere – ofte noget, de af mange forskellige årsager selv har fravalgt.

Det kan være, at de blot supplerer deres indtægt fra et fuldtidsarbejde, har behov for at arbejde på skæve tidspunkter, tager fri måneder ad gangen og arbejder massivt på andre tidspunkter. Det kan være, at de foretrækker en større økonomisk frihed eller noget helt fjerde. Men når først man regulerer disse tjenesteydere lige så kraftigt som den almindelige lønmodtager, forsvinder fordelene ved de nye arbejdsformer også.

Så lad os hilse udviklingen velkommen og glæde os over, at der løbende kommer nye måder at beskæftige sig på og skabe vækst til glæde for den enkelte og samfundet. Men lad os passe på med at gå i fælden om at møde alt nyt med forbud, regler og lovgivning.

Bragt i Altinget 24. august 2017