Deleøkonomien kan få nydanskere i job

Af chefkonsulent Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening

Den teknologiske udvikling og platformsøkonomierne bekymrer mange. Men de nye muligheder kan netop vise sig at blive fremtidens bedste integrationsværktøj. Vi skal derfor disrupte integrationen. Det kræver nytænkning i jobcentrene og mod fra den enkelte.

Sagen er, at blandt flygtninge og ikke-vestlige indvandrere er der en større tradition for at være selvstændige end blandt danskere, som f.eks. Abdumalik Mohamud Farah, der har etableret sin egen transportvirksomhed i Aarhus. Thisted har også fået en ny bilvask, fordi Hussein Said Ali fra Afghanistan tog initiativ.
På den måde kan man betegne gruppen som kendetegnet af en anden virketrang end den gennemsnitlige dansker.

Nye platforme åbner døre

Der er også eksempler på flygtninge, som går nye veje. Det er f.eks. Khaled Ksibe fra Syrien, som fandt på at lave sin egen danskundervisning på internettet, hvor han på arabisk lærer andre flygtninge dansk via små videoer, som bliver uploadet på Youtube og flittigt benyttet.

Eller Adel Ibo fra Aleppo, som var indehaver af en frisørsalon i selv samme by og efter ankomsten til Danmark startede sin egen mobile frisørsalon i Jylland. Det er godt tænkt i forhold til at være fleksibel over for kunderne.

Den selvstændighedskultur kan i nogle tilfælde opveje, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kan have udfordringer i forhold til at glide direkte ind i ordinære job, når de får tildelt opholdstilladelse: De taler ikke dansk, mangler et professionelt netværk og kan være præget af kultur og omgangskreds, der gør, at de ikke søger arbejde på samme niveau som danskerne.

Men midt i problemerne kan der også være muligheder. Gevinsterne ved disruption viser sig i mange sammenhænge. Nye forretningsmodeller, som eksempelvis platformsøkonomi kan give nye muligheder for at få en bedre arbejdsmarkedstilknytning for disse grupper. Det gælder både mænd og kvinder. Jeg kommer tilbage til kvinderne.

Det er med de nye platforme meget nemmere at udbyde sine services som selvstændig til en større kundegruppe.

Det er f.eks. på netsteder som "den lille tjeneste", at man i princippet som helt nystartet kan udbyde det, som man kan. Den nye teknologi kan derfor være med til at understøtte selvstændighedskulturen.

Kvinder skal bryde vaner

En anden fordel, som ofte bliver overset, er, at job i platformsøkonomien kan være langt mere fleksible og tilpasset den enkeltes evner og kapacitet.

De nye teknologiske løsninger gør det f.eks. også nemt at få oversat et ord til dansk eller omvendt til flygtningens sprog. Det er meget fleksibelt. Hvis man f.eks. står ude ved en kunde og er i tvivl om et ord, kan man slå det op.

Danskundervisningen kan gennemføres online på de mange gratis platforme, der er udviklet. Det er et godt supplement til de eksisterende tilbud - og de har "altid" åbent.

Hvis de nye muligheder skal komme flygtninge, familiesammenførte og ikke-vestlige indvandrere til gavn, handler det først og fremmest om, at de tager de nye muligheder til sig og bruger dem som et springbræt til arbejdsmarkedet.

Det gælder også for kvinderne, som har en langt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end danske kvinder, men de halter også gevaldigt efter deres mænd.

Skal kvinderne have gavn af de nye muligheder i et arbejdsliv, er det nødvendigt, at familierne gør op med de vaner, der er medbragt fra hjemlandet, hvor kvinder ikke så ofte arbejder, som vi har tradition for i Danmark.

Men nok så vigtigt handler det i høj grad om, at de fagfolk i jobcentrene, som skal hjælpe flygtninge i job, tænker på at få de nye muligheder og veje i job bragt i spil, når flygtninge skal finde et arbejde.

Med andre ord skal integrationsindsatsen disruptes. Det kan være et bidrag til at få flere fra flygtningegruppen i arbejde. Det kræver nytænkning ude i jobcentrene.

Teknologi som springbræt

I denne nytænkning af integrationsindsatsen skal jobcentrene også tænke nyt i forhold til at være med til at presse på for, at der sker et opgør med medbragte vaner hos flygtninge og ikke-vestlige indvandrerkvinder, der i sidste ende står i vejen for, at kvinderne kommer i job.

Det kræver klar tale fra jobcentrenes side: I Danmark arbejder både kvinder og mænd.

Hvis ikke integrationen på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge bliver væsentligt forbedret, vil problemerne for samfundet kun vokse.

Derfor skal vi også være villige til at tage nye værktøjer i brug. Netop den teknologiske udvikling, som så mange i øjeblikket bekymrer sig om, kan være et springbræt. Der er derfor gode grunde til at disrupte integrationen.

Bragt i Børsen 31. august 2017