Finansiering KLAP-job skal sikres

Af chefkonsulent Maria Bille Høeg, Dansk Arbejdsgiverforening, næstformand Ejner K. Holst, LO og landsformand Anni Sørensen, LEV

Søren på 24 arbejder i Silvan i et skånejob. Hver morgen står han op og iklæder sig det arbejdstøj, som betyder utrolig meget for ham – måske mere end for andre ansatte i Silvan - fordi det er et tydeligt tegn på, at han har et arbejde ligesom alle andre.

Søren tilhører på mange måder en minoritet. Han har et kognitivt handicap i form af en udviklingshæmning, men det er jobbet i Silvan, som gør, at han for alvor tilhører en minoritet. Det er nemlig de færreste mennesker med udviklingshæmning eller andre kognitive handicap, som er i beskæftigelse. For mange i denne målgruppe er en karriere på arbejdsmarkedet ikke realistisk, og for dem, som kan, er det for få, som får chancen.

KLAPjob løfter opgaven
Borgere som Søren har alt andet end en lige vej til arbejdsmarkedet. De fleste har gået på specialskole eller i specialklasse hele deres liv og har ikke været i stand til at tage en afgangseksamen fra folkeskolen. På den måde udgør de ikke nogen nem opgave, når de havner i det lokale jobcenter, hvis regler og rammer de på ingen måde formår at navigere i.

Det er på den baggrund, at vi synes, at projekt KLAPjob er noget særligt. Her er det nemlig lykkedes at få 2.500 borgere som Søren i job på det almindelige arbejdsmarked. Der er tale om beskæftigelse på særlige vilkår, hvor arbejdstiden og opgaverne er tilpasset den enkeltes funktionsniveau. Men de er i job, en del af fællesskabet og betaler skat som alle andre.

KLAPjob er et unikt samarbejde imellem NGO-verdenen, arbejdsgivere og fagforeninger. Projektet etablerer og formidler med udgangspunkt i skånejobsordningen job til mennesker med kognitive handicap. Jobbene skabes i hele landet via et virksomhedsnetværk bestående af mere end 20 overvejende private virksomheder, som for eksempel Bilka, Rema 1000 og Silvan. KLAPjob samarbejder med alle landets jobcentre og har indgået formaliserede samarbejdsaftaler med cirka halvdelen af landets kommuner.

650 job årligt
Konceptet er enkelt: På nationalt niveau indgås der rammeaftaler med virksomheden om eksempelvis 100, 150 eller 200 jobs. På lokalt niveau udmøntes aftalerne i konkrete job i samarbejde mellem en KLAPjob-konsulent, virksomhedsfilialen og det lokale jobcenter.

Med udgangspunkt i skånejobsordningen har KLAPjob fået mere end 2.500 mennesker med kognitive handicap ud på arbejdsmarkedet. Årligt bliver der skabt mere end 650 nye job, og projektet har altid 150-200 ledige stillinger opslået på Jobnet. Her er det ansøgere, som mangles til ledige job og ikke omvendt.

Bygger bro mellem virksomhed og jobcenter
Det er ikke sådan, vi normalt tænker på beskæftigelsesområdet, når det gælder mennesker med handicap. Tværtimod viser tallene, at gruppen er markant underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, og at situationen har været ret konstant de sidste mange år.

For virksomhederne er KLAPjob i stand til at tilbyde én indgang til området. Det giver ikke mening for en landsdækkende virksomhed at lave individuelle samarbejdsaftaler med 98 forskellige kommuner og 94 forskellige jobcentre. For dem ligger værdien i KLAPjob i brobygningen til jobcentret og dermed den del, som de dybest set ikke ønsker at bruge tid på. Det er KLAPjob-konsulenten, der varetager kontakten til jobcentret, mens supermarked-chefen, filialleder eller købmanden fokuserer på sin forretning og på at være chef over for sin nye KLAP-medarbejder.

Endelig repræsenterer projektet jo også en hel anden tilgang til jobskabelse. Når KLAPjob indgår en virksomhedsaftale, så handler det ikke om et, to eller fem jobs, men måske 100, 150 eller 200. Det giver en ganske anden volumen og medfører, at omkostningen for at skaffe én borger i job er betydeligt mindre i forhold til traditionel beskæftigelsesindsats i kommunalt regi.

Der skal sikres ny finansiering
På den baggrund har vi svært ved at forstå, hvis man ikke fra politisk hold ønsker at fortsætte KLAPjob. Men det er et muligt scenarie. KLAPjob er finansieret af satspuljemidler, som udløber i 2017. Hvis ikke projektet opnår ny finansiering, så forsvinder jobskabelsen sammen med netværket af landsdækkende virksomheder.

Det vil på alle måder være paradoksalt. Nu har politikerne igennem flere år via satspuljen investeret i afprøvning og opbygning af et koncept, som nu har bevist sin levedygtighed og er så godt, at det er ved at blive kopieret i andre lande. Herhjemme burde vi også overveje, om konceptet i fremtiden kan benyttes på andre områder.

Åbner døre til arbejdsmarkedet
Vi har dokumentation for, at det virker. STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – har evalueret KLAPjob og konkluderer, at projektet skaffer mennesker i job, som ellers ikke ville være kommet det.
Vi ved, at der ikke er andre, som løser opgaven. En analyse fra Cabi konkluderer, at KLAP ifølge jobcentrene har fundet en niche ved at hjælpe førtidspensionister i job – en opgave, som jobcentrene ikke er forpligtiget til at løse.

Stor økonomisk gevinst
Vi ved, at projektet er godt for de offentlige finanser. En analyse viser, at kommunekassen årligt har sparet cirka 66.000 kroner i gennemsnit, hver gang KLAPjob har skaffet en borger i job. Det svarer til 165 millioner kroner i projektets løbetid.

Endeligt – og væsentligst – så vi ved, at projektet gør en forskel for borgere som Søren, som har fået en hverdag, som gør dem glade og stolte, og hvor de kan mærke, at de bliver værdsat af andre.

KLAPjob har åbnet døren til arbejdsmarkedet for nogle af de mest udsatte grupper i dette land. Der er brug for politisk vilje til at sikre, at ordningen ikke bliver lukket igen.

Bragt i Altinget den 3. oktober 2017