Dansk Arbejdsgiverforening har den 10. oktober 2017 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om

Beskæftigelsesministeriets udkast til undersøgelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet 2014-2016

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har modtaget udkast til undersøgelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet til bemærkninger.

DA skal indledningsvist bemærke, at der for så vidt angår sager på forskelsbehandlingslovens område stadig er tale om et retsområde under udvikling, hvor grænserne fortsat prøves. Dette kommer efter DA’s opfattelse til udtryk i det betydelige antal sager, der rejses.

Samtidig finder DA, at udkastet til undersøgelse illustrerer, at der med den nuværende lovgivning er tilstrækkelige muligheder for at rejse sager om forskels- og ligebehandling, samt at der ikke er noget der tyder på, at muligheden for at rejse en sag om enten forskelsbehandlings- eller ligebehandlingsloven ikke bruges.

Det konkrete udkast giver i øvrigt DA anledning til følgende bemærkninger:

Som DA tidligere har påpeget, bidrager oplysning om sager, der er afsluttet ved forlig, ikke til at skabe et retvisende billede af sager om forskelsbehandling og ligebehandling. Sager, der afsluttes ved forlig, indeholder ofte andre ansættelsesretlige aspekter i den konkrete sag end spørgsmål om brud på forbuddet mod forskelsbehandling. Derfor er det også DA’s opfattelse, at forlig ikke kan anvendes som datagrundlag, i særdeleshed når det ikke er oplyst, på hvilket juridisk grundlag og/eller i hvilken ansættelsesretlig sammenhæng forligene er indgået. Derfor bør forlig efter DA’s opfattelse udgå af undersøgelsen.

Såfremt Beskæftigelsesministeriet finder, at forlig alligevel skal fremgå af undersøgelsen, finder DA derfor også, at ovenstående forbehold bør tydeliggøres i teksten. I forhold til de forlig, der er angivet, jf. side 6, finder DA, at note 1 bør fremgå direkte af teksten og ikke som en note. DA finder i øvrigt, at det er uheldigt, at der ikke er oplyst, hvilke situationer der har været tale om (manglende ansættelse, afskedigelse eller forskelsbehandling under ansættelsen).

I forhold til Beskæftigelsesministeriets sammenfatning, jf. navnlig pkt. 1.2, bør det yderligere i forhold til forlig tydeliggøres, at når godtgørelserne kan være lavere, kan det skyldes, at der netop ikke er tale om forskelsbehandling, men at der er andre forhold, der gør sig gældende. Dette ligger i selve naturen af en forligsmæssig løsning.

I fortsættelse af ovenstående bemærker DA endvidere, at DA ikke er enig i antagelsen i pkt. 4.3 om, at et lavere godtgørelsesniveau skyldes en lavere procesrisiko eller hurtig afslutning af sagen.

DA har som bekendt ikke indsendt oplysning om byretsdomme i den indledende høring.

Hvis Beskæftigelsesministeriet mener, at byretsdomme skal fremgå af oversigten, bør det efter DA’s opfattelse præciseres, at afgørelser fra byretterne har begrænset præjudikatsværdi, hvorfor de alene kan medtages som en indikation på, at der føres sager inden for de pågældende retsområder, men at der tages forbehold for deres værdi i forhold til, hvad der kan udledes af den konkrete afgørelse.

I det omfang sagerne er anket, bør dette endvidere fremgå af undersøgelsen, ligesom sager, der er er afgjort ved en senere instans, efter DA’s opfattelse skal slettes fra opgørelsen.

KONTAKT
Chefkonsulent
Trine Birgitte Hougaard
33 38 92 05
tbh@da.dk
Publiceret:
11. oktober 2017