Ledigheden falder igen – manglen på arbejdskraft stiger

Netop offentliggjorte tal viser, at ledigheden i september faldt med 1.600 personer til 117.800 personer. Det svarer til en ledighedsprocent på 4,4 procent. Samtidig stiger beskæftigelsen, og virksomhederne må i stigende grad begrænse produktionen på grund af mangel på arbejdskraft.

Chefkonsulent Jens Troldborg:

”Det bliver sværere og sværere for danske virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Det er den største trussel, dansk økonomi lige nu står overfor.

I flere kommuner er det i dag praktisk talt umuligt at finde en ledig elektriker, murer eller metalarbejder.

I sig selv er det naturligvis godt nyt, at ledigheden falder. Men det afspejler også, at virksomhederne må begrænse deres produktion, fordi de ikke kan finde ledige medarbejdere.

Vi fik tidligere på ugen nye tal, der viste, at flere og flere virksomheder må begrænse deres produktion, fordi de ikke kan finde den nødvendige arbejdskraft.

I betragtning af, hvor godt gang i det danske arbejdsmarked, der lige nu er, burde ledigheden faktisk være falde endnu mere.

Derfor har DA sammen med arbejdsmarkedets øvrige parter i Beskæftigelsesrådet foreslået en række initiativer til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Der er også behov for politiske reformer, der hjælper flere ind på arbejdsmarkedet.”

Mere viden

Link til den registrerede ledighed hos Danmarks Statistik

Link til DA’s pressemeddelelse om produktionsbegrænsninger som resultat af mangel på arbejdskraft

Link til Beskæftigelsesrådets initiativer til at bekæmpe mangel på arbejdskraft

Arbejdsmarked
1. november 2017
KONTAKT
Chefkonsulent
Jens Troldborg
33 38 94 30
jet@da.dk
LÆS MERE
Mere viden