Arbejdsgivere til forskere: Kritikken af det danske arbejdsmiljø er useriøs

Af arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund, Dansk Arbejdsgiverforening

Yun Ladegaard og Janne Skakon, der er forskere i arbejds- og organisationspsykologi på Københavns Universitet, giver i Altinget 15. november et helt fortegnet billede af stressen på danske arbejdspladser, og af hvordan virksomhederne håndterer den.

Nødvendigt at få perspektiv og fakta på plads
Først og fremmest tegner de to forskere et billede af, at stress er et stort problem på danske arbejdspladser, ved blandt andet at pege på, at den store spørgeskemaundersøgelse "Arbejdsmiljø og Helbred" fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at 15,6 procent af danskerne føler sig stressede ofte eller hele tiden.

Det lyder jo dramatisk at være "stresset ofte eller hele tiden", men forskerne glemmer at nævne, at undersøgelsen kun spørger til de seneste 2 uger. En anden udeladelse er, at godt halvdelen af dem, der føler sig stressede, samtidig angiver, at stressfølelsen helt eller delvist skyldes en blanding af private og arbejdsmæssige forhold eller endda udelukkende private forhold.

Det viser jo med al tydelighed, at det er helt relevant for ledere at spørge ind til private forhold i forbindelse med stress, hvilket forskerne jo ellers problematiserer i artiklen.

Forskningscenteret for Arbejdsmiljø konkluderer i øvrigt selv ud fra undersøgelsen, at "lønmodtagerne generelt oplever et forholdsvis lavt niveau af stress". Den konklusion hænger da også rigtig godt sammen med resultaterne af undersøgelsen "Den nationale sundhedsprofil" fra 2014, som Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed står bag.

Den viser tydeligt, at personer, der er i beskæftigelse, er blandt de allermindst stressede danskere. Således er der blandt danskere under uddannelse, som er arbejdsløse, eller som er førtidspensionister, langt flere med et højt stressniveau. Selv blandt alderspensionister er der flere, der føler sig stressede, end blandt beskæftigede. Faktisk er det kun personer på efterløn, der føler sig mindre stressede end dem, der går på arbejde.

Useriøs generalisering
Resultaterne fra både Den Nationale Sundhedsprofil og Arbejdsmiljø og Helbred er også helt i overensstemmelse med en række internationale sammenlignende undersøgelser fra blandt andet OECD, EU-Kommissionen og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

De undersøgelser viser, at danske lønmodtagere er blandt dem, der oplever den bedste balance mellem krav og ressourcer i arbejdet, som er mest tilfredse med deres arbejde, sjældent føler, at stress er udbredt på arbejdspladsen, og at Danmark i øvrigt er det land, hvor næstflest lønmodtagere mener, at stress bliver håndteret godt på arbejdspladsen.

Det forekommer nærmest useriøst, når Yun Ladegaard og Janne Skakon uden videre generaliserer til hele det danske arbejdsmarked på baggrund af interviews med 36 mellemledere. Fra disse enkeltstående interviews konkluderer de, at danske virksomheder generelt mangler fokus på forebyggelse og overlader det til den enkelte leder at håndtere stress.

Andre årsager til fravær end blot stress
Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs store tværeuropæiske virksomhedsundersøgelse fra 2015 viser et helt andet billede. Her fremgår det, at hver anden danske virksomhed med over 20 ansatte har en decideret handleplan for håndtering af stress på arbejdspladsen. Det er en meget høj andel med tanke på, at langt de fleste danske virksomheder slet ikke oplever nogen udfordringer med stress. Det er da også kun Sverige og Storbritannien, der kan måle sig med Danmark på andelen af virksomheder, der har en handleplan mod stress.

Med til billedet hører også, at belastet psykisk arbejdsmiljø i det hele taget – og ikke kun stress – kun i helt marginal grad er årsag til kort og langt sygefravær, førtidspension og sygdom i øvrigt. Det fremgår klart af Sundhedsstyrelsens undersøgelse "Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer" fra 2016, der viser, at det helt overvejende er faktorer som ensomhed, søvnbesvær og generel dårlig mental sundhed, der er årsag til dårligt helbred hos danskerne.

Når det er sagt, er det klart, at et højt stressniveau fra krav i arbejdet, der står på i lang tid, ikke er foreneligt med et godt og sundt arbejdsmiljø. Det er heller ikke til diskussion, at det er ledelsen, der har ansvaret for, at arbejdsforholdene er sikre og sunde. Men billedet af, at danskerne generelt er stressede af arbejdet, og at virksomhederne ikke tager deres ansvar på sig, det er der ganske enkelt ikke hold i.

Bragt i Altinget den 21. november 2017