Arbejdsgivere: Høje forventninger til indvandrere kan give dem et arbejde

Af Rasmus Brygger, Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Oven på et veloverstået kommunalvalg er det jo kun på sin plads at ønske de mange lokalpolitikere tillykke med deres valg og genvalg.

Som det også har lydt under valgkampen, så har kommunalpolitikerne noget mere at skulle have sagt, når det gælder styringen af vores samfund, end de fleste går og tænker på i hverdagen.

Det gælder ikke kun skoler, børnehaver og rundkørsler. Når det gælder et af de allermest omdiskuterede emner herhjemme – integrationen af indvandrere og flygtninge – har lokalpolitikerne også et helt centralt ansvar.

I mange tilfælde kan det være kommunens indsats, der er udslagsgivende for, om den lokale integration lykkes eller ej.

Nu, hvor kommunalpolitikerne har konstitueret sig og i mange tilfælde skal sætte sig ind i helt nye områder, skal der herfra lyde en klar opfordring: At få indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet er en opgave, man i langt de fleste kommuner bør fokusere endnu skarpere på.

Kommuner har samme forudsætninger
Lad mig give et eksempel: Mens en kommune som Ishøj har hver anden ikke-vestlig indvandrer i job, så er det kun tilfældet for godt hver fjerde i Vordingborg.

Og det skyldes ikke, at indvandrerne i Vordingborg er sværere for jobcenteret at arbejde med end dem i Ishøj.

Med til historien hører nemlig, at man fra forskningens side har udpeget de to kommuner til at have tæt på de samme forudsætninger for at få folk i arbejde, fordi de begge tilhører den samme såkaldte kommuneklynge.

Her har man taget højde for kommunernes befolkningssammensætning. Med andre ord: Hvis Ishøj kan få indvandrerne i arbejde, så kan Vordingborg også.

Samme historie går igen i hele landet. Og det her er jo ikke kun tal i et diagram.

Selv få procentpoints forskel kan have betydning for, om hundredevis af flygtninge og indvandrere i en kommune får en tilværelse ude på det danske arbejdsmarked.

Med en tilværelse i arbejde kommer også bedre sprogkundskaber, en bedre introduktion til den danske kultur, ligesom undersøgelser gør klart, at et job er helt altafgørende for at bryde den negative sociale arv.

Høje forventer giver oftere job 
Hvad er det så, byrådspolitikerne kan lære af at kigge henover kommunegrænsen?

Erfaringen viser, at noget af det, der betyder rigtigt meget, er, hvilken kultur der hersker i det lokale jobcenter:

Ser jobcenterets medarbejdere det som deres opgave at møde den arbejdsløse indvandrer og flygtning med forventninger om, at de selvfølgelig kan komme i job – eller vil man hellere guide dem forsigtigt gennem beskæftigelsessystemet med en lang række aktiveringskurser og sprogundervisning, før de overhovedet skal stå klar til job?

I nogle kommuner er det dermed halvdelen af de ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere, der skal stå klar til job – i andre er det helt ned til hver tiende.

Ofte er det de kommuner med høje forventninger, der også lykkes bedst med at få de ledige i job.

Dertil kommer et meget forskelligt syn på, hvad man kan tillade sig at kræve af indvandrerkvinderne, der historisk har markant lavere beskæftigelse end mændene. Så der er mildest talt store forskelle i tilgangen til at få indvandrerne i job.

Det bliver spændende at se, hvad de nye byråd kan udrette. Én ting er sikkert: Vi er mange, der følger deres integrationsindsats med spænding.

Bragt i Altinget den 24. november 2017