Integrationsydelsen og flere krav fra kommunen virker

Af chefkonsulent Rasmus Brygger, Dansk Arbejdsgiverforening

MAN FORNEMMER et vist sortsyn, når debatten falder på flygtninge, indvandrere og integration. Til tider får man det indtryk, at integrationen går fuldstændig den gale vej.

Det er dog ikke, hvad der generelt er oplevelsen ude i de danske virksomheder - i hvert fald ikke når det gælder hjørnestenen af god integrationen: Hvorvidt flygtninge og indvandrere kommer i arbejde.

Faktum er, at der aldrig har været flere ikkevestlige indvandrere og efterkommere ude på de danske virksomheder. Hver dag træder over 170.000 arbejdstagere med ikkevestlig herkomst ind over dørtærsklen på landets kontorer, fabrikker, slagterier osv.

Nogle er teamledere i produktionen, andre er akademikere, mens mange arbejder som faglærte eller ufaglærte. Alle typer er der brug for, og ved at være aktive på arbejdsmarkedet bidrager de direkte til det danske samfund og økonomi.

Det er naturligvis ingen hemmelighed, at der fortsat er mange indvandrere og flygtninge på offentlig forsørgelse. Alt for mange - også blandt de nytilkomne flygtninge, der har været fokus for debatten de seneste par år.

Man har fra systemets side i årtier været nervøs ved at stille krav om selvforsørgelse. Men på det seneste er pilen begyndt at pege den anden vej.

En klar trædesten til at få flere flygtninge ud i job er den integrationsydelse, der blev indført sidste år. Ydelsen halverer godt og vel kontanthjælpen for flygtninge uden job. Dermed gør den det tilstrækkelig økonomisk attraktivt at tage et job. Integrationsydelsen har ellers mødt hård modstand: Europarådet erklærede sig 'meget skuffet' over, at der blev skåret i flygtningenes ydelser, andre har kaldt integrationsydelsen asocial og advarede om, at det ville skubbe integrationen i den forkerte retning. Nu viser det omvendte sig at være tilfældet.

Lavere ydelser kan selvfølgelig ikke stå alene. Noget af det, der især har virket, er, at fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen med trepartsaftalen sidste år sagde til kommunerne, at de skal stille flere krav om, at flygtninge skal søge job - også selvom de ikke nødvendigvis helt kan sproget endnu.

Og her går det bare utvetydigt i den rigtige retning. I 2015 var kun hver 10. nytilkommet flygtning i arbejde. I dag er det mere end hver 7.

Nu er der jo ingen, der hopper af glæde over, at 6 ud af 7 nytilkomne flygtninge ud fra det tal så må være på offentlig forsørgelse.

Når man kigger ud over landet, er det tydeligt, at der er mange kommuner, hvor det halter gevaldigt med indsatsen.

Men for at vi som samfund kan komme videre med integrationen, skal vi også være konstruktive. En del af det er, at vi måske ikke skal bekymre os helt så meget om fremtiden - i hvert fald ikke, når flygtningene lige nu strømmer i arbejde.

Det kan altså godt lade sig gøre at få flygtninge i arbejde. Det kan godt lade sig gøre at forbedre integrationen.

Så fortsat god arbejdslyst - til flygtninge, virksomheder og kommuner.

Bragt i Politiken den 28. november 2017