Job er vejen frem for vellykket integration

Af chefkonsulent Rasmus Brygger, Dansk Arbejdsgiverforening

Vi har som land en række udfordringer med integration af særligt ikke-vestlige indvandrere og flygtninge. Det er nok gået de færrestes næse forbi. Men vi har også mange succeser. I mange tilfælde er det, der ofte adskiller integrationsfiasko fra integrationssucces, hvorvidt det er lykkedes for indvandreren eller flygtningen at komme i job. Groft sagt kan man sige, at god integrationspolitik først og fremmest er et spørgsmål om en ting: Beskæftigelsespolitik.

LYKKES DET FØRST at få en indvandrer eller flygtning i arbejde, giver det pote mange andre steder. Jobbet er ofte stedet, hvor mange udlændinge for alvor lærer at tale dansk. En ting er, hvad man kan lære foran tavlen, men som de fleste af os kender fra os selv, så skal sprog læres ved at bruge det. Når der fortsat er en del indvandrere, der har været i landet i mange år, som ikke har lært dansk, så kan det i rigtig mange tilfælde skyldes, at de har været parkeret på offentlig forsørgelse. Bliver man ikke nødt til at bruge sproget i det daglige, sætter det sig sjældent særligt godt fast. Men sproget er ikke det eneste: Arbejdspladsen er for mange også et socialt samlingspunkt. For mange indvandrere og flygtninge er det gennem jobbet, man lærer etniske danskere at kende. Det er selvfølgelig godt for den enkelte, men det gør det også markant lettere at introducere udlændinge til dansk kultur, når de selv aktivt færdes i den på arbejdet.

DERTIL KOMMER ALLE de afledte effekter af at være i beskæftigelse: Forældre med job får i højere grad børn, der bliver på arbejdsmarkedet. Det er mindre sandsynligt, at beskæftigede udfører kriminalitet. Beskæftigede indvandrere og flygtninge flytter i højere grad væk fra ghettoerne. Og så bidrager folk i job selvfølgelig også positivt til de offentlige kasser. Man siger, at lediggang er roden til alt ondt - og det er nok ikke helt ved siden af.

JOB ER NATURLIGVIS ingen mirakelkur, og alle integrationsproblemer er ikke løst gennem et arbejde. Men det er værd at bide mærke i, at mange af de problemer, der ofte tales om i forbindelse med integration, langt hen ad vejen kan løses med, at indvandrere og flygtninge tager et arbejde. Og her er der en glædelig nyhed: Det går faktisk i den rigtige retning med at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Særligt flygtningenes beskæftigelse er på kort tid steget markant. Knap 15 pct. flygtninge i den arbejdsaktive alder har et job. I efteråret 2015 var tallet kun 10 pct. Det tal er naturligvis stadig alt for lavt, og der er derfor også stadig meget, man kan gøre for at få flere i arbejde

NOGET AF DET, der for alvor kan rykke noget ved beskæftigelse af flygtninge og indvandrere - og derfor også integrationen - er det arbejde, der foregår ude i kommunernes jobcentre.

Socialrådgiverne gør et godt stykke arbejde, men det kunne være endnu bedre. Dels viser undersøgelser, at socialrådgiverens indstilling betyder noget for, om arbejdsløse kommer i job. Så hvis socialrådgiveren ikke selv forventer, at man kommer i job, så er sandsynligheden for, at det sker, mærkbart mindre. Samtidig stiller jobcenteret også flere krav til dem, de erklærer klar til job: Vigtigst af alt, at de skal være aktivt jobsøgende. Det indbefatter blandt andet, at du ugentligt sender jobansøgninger, og søger du ikke aktivt eller siger nej til job, så kan du blive trukket i ydelsen.

DER ER STORE forskelle fra kommune til kommune, men i gennemsnit vurderer kommunerne selv, at kun hver femte af de flygtninge og indvandrere på kontanthjælp, der har været i landet i over syv år, er i stand til at arbejde. Så når kun hver femte af de "gamle" indvandrere og flygtninge fra kommunens side møder krav om, at de skal stå klar til job, har det naturligvis også en virkning på, hvor mange der søger væk fra offentlig forsørgelse.

TALLET FOR JOBPARATHED var endnu lavere for de nytilkomne flygtninge, indtil vi i en trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen sidste år besluttede os for, at systemets syn bør være, at flygtninge som udgangspunkt er klar til job, medmindre det er helt tydeligt, at der står noget i vejen.

På et år er kommunernes vurdering af de nytilkomne flygtninges jobevner skudt i vejret. I slutningen af 2015 blev kun 10 pct. af flygtningeintegrationsydelse vurderet klar til job eller uddannelse. I efteråret 2017 er tallet 74 pct. Til sammenligning er det kun tilfældet for 20 pct. af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp.

TÆNK PÅ, HVOR meget man kunne rykke med, hvis vi havde samme indstilling over for alle indvandrere og flygtninge? Tænk på, hvor stor betydning systemets holdning til en kan betyde, og hvilken forskel det alene kan gøre, om man får stemplet "ikke egnet" i panden.

Vi kan selvfølgelig ikke få løst alle problemer med et knips med fingrene, og vi får ikke alle indvandrere og flygtninge i job ved en simpel ændring i systemets syn på deres arbejdsevner. Men det vil få dem et skridt tættere på et job.

Og med det kommer vi som samfund også et skridt tættere på at løse integrationsproblemerne.

SÅ LAD OS dreje integrationsdebatten derhen, hvor vi virkelig kan rykke noget, og tale om, hvordan vi får flere flygtninge og indvandrere i job. Her er der stadig områder, der kan forbedres, og der er god grund til at være optimistisk: Lige nu står danske virksomheder med et historisk stort behov for arbejdskraft.

Og får vi først indvandrerne og flygtningene i job - så følger store dele af integrationen med.

Bragt i Danmark 5. december 2017