Beskæftigelsesindsatsen er en opgave for jobcentre

Af underdirektør Erik Simonsen, Dansk Arbejdsgiverforening

Der er en grundlæggende forskel på jobcentre og a-kasser.

Jobcentrene er en myndighed, der skal hjælpe ledige i arbejde og føre kontrol med jobsøgningen. De skal holde samtaler med ledige, give dem tilbud om opkvalificering eller jobtræning og stille krav om aktiv jobsøgning eller medvirken i konkrete aktiviteter.

A-kasserne derimod er en privat forening af personer, der har sluttet sig sammen med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed. A-kasserne er derfor ikke kun en forening med en myndighedslignende funktion. De er også en forening med medlemmer - medlemmer, som vel at mærke kan melde sig ud af foreningen og ind hos en konkurrent, hvis de bliver utilfredse med servicen.

Det er en vigtig del af jobcentrenes opgave at holde samtaler med de ledige. Ledige skal ikke blot overlades til sig selv, og undersøgelser viser da også, at samtaler er et af de billigste og mest effektfulde redskaber til at få ledige i job. Beskæftigelsesministeren præsenterede i november en lang række forslag om en forenklet beskæftigelsesindsats. Det har fået flere politikere til at foreslå, at akasserne skal overtage samtalerne med ledige fra jobcentrene, eksempelvis i de første seks måneder.

Det vil dog være uhensigtsmæssigt og ulogisk - særligt af to grunde.

For det første får a-kasserne alle de penge, de udbetaler, direkte fra statskassen. De har således ikke nær så stort økonomisk incitament til at bringe ledige i beskæftigelse, som kommunerne har. Når en person har været ledig i mere end 12 måneder, skal kommunerne betale 80 pct. af udgifterne. A-kasserne har ikke noget ansvar for finansiering af dagpenge. Det manglende økonomiske incitament vil have betydning for, hvilke krav en a-kasse vil stille i forbindelse med samtaler med ledige.

For det andet er a-kassens eksistensgrundlag medlemmerne. Mange job forsvinder og endnu flere opstår. Det danske arbejdsmarked er et af de mest fleksible, og derfor skifter mange også job hvert år.

For mange indebærer det også skift til en anden branche. Da a-kasserne lever af tilfredse medlemmer, har de ikke nogen stærk interesse i at vejlede deres medlemmer til at tage job uden for a-kassens område.

Hvis et politisk flertal alligevel beslutter sig for at give a-kasserne en større rolle i forhold til samtaler med ledige, bør a-kasserne samtidig få et markant ansvar for at finansiere udgifterne til dagpenge. Det klogeste vil dog være at lade samtalerne med ledige forblive i jobcentrene.

Bragt i Jyllands-Posten 11. januar 2018