Dansk Arbejdsgiverforening til 3F: Manglen på arbejdskraft er reel

Af underdirektør Erik Simonsen, Dansk Arbejdsgiverforening

Mangel på medarbejdere er den største trussel mod, at virksomhederne fortsat kan skabe job i Danmark. Er der ikke politisk vilje til at tage hånd om udfordringen, vil det medføre færre arbejdspladser, lavere vækst og færre penge i statskassen, end der ellers kunne være.

At der er behov for at håndtere manglen på arbejdskraft, så vi kan forebygge flaskehalse og et overophedet arbejdsmarked, er mange politikere og fagpersoner efterhånden enige om.

Der findes dog undtagelser, og således kunne Altinget 4. januar bringe et indlæg fra 3F’s Søren Heisel og Kim Lind Larsen, der hævdede, at der skam ikke var nogen mangelsituation på dagens arbejdsmarked.

Skulle der være en mangel, så lå løsningen ifølge Heisel og Larsen nemlig lige for: Virksomhederne kunne bare finde deres nye medarbejdere blandt de godt 100.000 ledige danskere eller hente arbejdskraften hjem fra andre EU-lande.

Unuanceret om ledighed
Billedet af, at der skulle stå over 100.000 ledige danskere klar til at tage de ledige job, er alt for unuanceret. Ja, vi har ganske vist stadig ledige danskere. Og ja, vi skal arbejde endnu hårdere på at få de sidste i gang i et ordinært job. Men ledigheden er lige nu meget lav, og den falder hver måned.

En stor del af de ledige er på vej fra ét job til et andet. De er ledige i en kort periode, og det er kun godt. Men det er ikke personer, en virksomhed kan få fat på, da de allerede er på vej til et nyt job.

Og hvis du er en mindre industrivirksomhed, der står og mangler en metalarbejder for at kunne imødekomme en bugnende ordrebog, så kan du ikke bare ansætte hvem som helst. Så er det en metalarbejder, du har brug for. En ledig akademiker fra den anden ende af landet kan du ikke bruge til noget.

Mangel på arbejdskraft begrænser produktionen
Derfor ser vi også, at manglen på arbejdskraft allerede nu begrænser virksomhederne. I bygge- og anlægsbranchen er det 3 ud af 10 virksomheder, der må begrænse produktionen, fordi de ikke kan finde den nødvendige arbejdskraft. I visse underbrancher er andelen endda endnu højere.

De tal kan man ikke bare ignorere. Ingen god virksomhedsejer kan lide at takke nej til en ordre, og hvis den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft var derude, så ville de selvfølgelig have ansat dem.

Brug for både flere danskere og udlændinge
Derfor bliver vi nødt til at blive bedre til at tiltrække den udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne har brug for. Både fra EU-lande og ikke-EU-lande. Helt ulogisk har et flertal i Folketinget gjort det sværere for virksomhederne at få kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU.

Men det er selvfølgelig ikke den eneste streng, der skal spilles på.

Flere ledige danskere skal også i arbejde, og her kan politikerne passende lade sig inspirere af det katalog med 20 forslag, som arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab har forfattet og i regi af Beskæftigelsesrådet sendt til ministeren. Her er der enighed om, at manglen på arbejdskraft er en udfordring. Den enighed er der vel ikke ændret på de sidste par måneder?

Bragt i Altinget 16. november 2018