DA og LO: En styrket udskoling skal sikre fremtidens kloge hænder

Af uddannelseschef Jannik Bay, Dansk Arbejdsgiverforening & næstformand Ejner Holst, LO

Alt for få unge vælger i dag en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Med erhvervsskolereformen fra 2014 blev der fastsat en politisk målsætning om, at hver fjerde unge i 2020 skulle søge ind på en erhvervsuddannelse. Men der er lang vej endnu. Sidste år var det kun 18,5 procent, der søgte mod erhvervsskolerne. Det er nogenlunde samme niveau som før reformen.

Den udvikling må og skal vendes. Det kan både arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere over en bred kam heldigvis også enes om, da prognoser viser, at vi i 2025 kommer vi til at mangle 60.000 faglærte.

Spørgsmålet er så bare, hvordan vi griber problemet an.

Fokus på folkeskolens udskoling
En god del af både problemet og dets løsninger finder vi i folkeskolens udskoling. Derfor er det også positivt, at regeringen har meldt ud, at den vil komme med et udspil om en styrket udskoling, ligesom der i starten af februar vil være en høring i Folketinget om blandt andet udskoling og vejledning af unge.

Hos både LO og DA følger vi spændt de overvejelser. Og vi vil kraftigt opfordre til, at det politiske udspil bliver ambitiøst.

En række konkrete forslag
Hvis politikerne savner inspiration, har vi her en række konkrete forslag til, hvor de kan starte – alle med udgangspunkt i den grundlæggende opfattelse, at der er behov for øget viden og en mere anvendelses- og praksisorienteret undervisning, så de unge får et bedre blik for de gode muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder i dag.

Der er først og fremmest behov for at styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Virksomheder såvel som erhvervsskoler skal være en del af undervisningen i folkeskolen, og alle elever skal i deres skoletid prøve at gennemføre projekter eller dele af fag på eller i samarbejde med en erhvervsskole eller en virksomhed.

Styrke lærernes viden om erhvervsuddannelser
Dernæst er der også behov for at styrke lærernes viden om erhvervsuddannelserne. Vi ved, at lærerne har størst kendskab til gymnasierne, og det smitter naturligvis af på både undervisning og deres drøftelser med eleverne om de forskellige ungdomsuddannelser.

I en undersøgelse gennemført af EVA i 2015 svarer 60 procent af de adspurgte lærere, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til at starte på en almengymnasial ungdomsuddannelse. Kun 14 procent af lærerne vurderer, at deres undervisning i høj grad forbereder til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det er et alt, alt for skævt billede.

En del af løsningen ligger i lærernes egen uddannelse og efteruddannelse, hvor vi bør indføre udvekslingsordninger mellem folkeskolelærere og erhvervsskolelærere, ligesom praktik på erhvervsskolerne burde blive en obligatorisk del af læreruddannelsen.

Ny tilgang til 10. klasse
Derudover er der også behov for en grundlæggende ny tilgang til 10. klasse. Som det ser ud i dag, fungerer 10. klasse mest som en forlængelse af folkeskolen. Den tilgang skal vendes på hovedet, så 10. klasse knyttes til ungdomsuddannelserne i stedet for folkeskolen. Det skal ikke være en forlængelse af folkeskolen – det skal være en forberedelse til ungdomsuddannelserne.

I den forbindelse kan man oplagt bruge nogle af de gode erfaringer, vi allerede har fra samarbejdsordninger på området – for eksempel den såkaldte EUD10 og 20/20-ordningen. Og så vil det i mange tilfælde også give god mening at flytte 10. klasserne fysisk væk fra folkeskolemiljøet og over på erhvervsskolen.

Der er kort sagt nok at tage fat på, og Rom blev ikke bygget på en dag. Der er tale om grundlæggende strukturelle og kulturelle ændringer af vores uddannelsesinstitutioner, og den slags tager tid og fordrer grundig dialog med alle parter omkring udskolingen og erhvervsuddannelserne. Men så meget desto mere grund er der også til at komme i gang.

Bragt i Altinget 16. januar 2018